![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0211.jpg)
Freden
—
og Fredens Velsignelser
1919
Jublende hilser København Nytaaref og Freden.
1. Januar.
DesidsteKrigsfanger.
I Aftes fejrede Københavnerne Freden i en overstrømmende Hilsen til det nye Aar. Endelig
kunde de feste med god Samvittighed, thi de hjemlige Bombeskrald overdøvedes ikke mere af
Braget fra Bomberne langs en kæmpende Front. Dette var jo F r e d s a a r e t , og det hilstes i
Begejstring.
Alle Restauranter var fyldte af glade Mennesker, og hvad der i Aar gav Billedet sin særlige
Karakter, var de Fremmede: De hjemvendende franske og engelske Officerer, som efter Fange
lejrenes Savn nu dobbelt forstaar at nyde den danske Gæstfrihed.
Paa Hotel d'Angleterre var der arrangeret et højtidsfuldt Optog: Krigsguden
M a r s
fulgt af
F r e d e n s G u d i n d e og hendes Damer. Under dyb Stilhed knælede Krigsguden ned foran
den skønne Fredsgudinde, og mens han overgav hende sit Sværd, bekransede hun hans Pande
med Laurbærblade. Da Klokken slog 12, steg frem af et Babelstaarns Sprogforvirring et eneste
Ønske
sagt paa mange Sprog. Og under Champagneproppers Knald gled det nye Aar ind.
Etatsraad H.
N.
Andersen
bliver Didder af
Elefantordenen.
18.
Ialt har 50.000 Krigsfan
ger passeret København
paa Vejen hjem. Af disse
er de 40.000 engelske, og
da den sidste Englænder
nu er afgaaet, gav den
herværende britiske Lega
tion i Aftes en Fest for at
sige Danskerne Tak for
Gæstfrihed. Først var der
en Middag i Hotel d’Angle-
terre, og bagefter — Kl. 10
Aften — en Reception med
Dans i det engelske Ge
sandtskabspalæ. Ved Mid
dagen præsiderede den en
gelske Minister ad interim,
Lord
Kilmarnock,
der har
overtaget Forretningerne,
efter at Sir
Ralyh Paget
er afrejst til Sydamerika.
Lorden holdt en meget
hjertelig Takketale, i hvil
ken han priste Danmark
for Landets store Hjælp
somhed. Udenrigsminister
Scavenius
svarede, og se
nere holdt Prins
Aage
paa Engelsk
en Tale for Damerne.
Det er første Gang, at der siden
Krigens Udbrud har været stor Fest
i den engelske Legation. Nu mærker
man, at Freden er kommet, og at de
gamle Traditioner fra før 1914 hol
des i Ære.
Der er kommet Benzin!
Bilerne kører igen 1 Morgen,
4.
Februar.
Benzinnævnet holdt i Gaar Møde,
og der blev truffet vigtige Beslutnin
ger, som vil vække Glæde hos alle
Københavnere.
Der vil i Dag blive udleveret saa
store Kvanta Benzin, at Kørslen med
Droskebiler praktisk talt vil kunne
genoptages i fuldt Omfang fra i Mor
gen. Ogsaa Omnibilerne vil fra i
Morgen kunne komme i Gang.
I denne Forbindelse kan vi oplyse,
at Petroleums-Rationering med Mær
ker nu er helt ophævet. De Hand
lende maa nu udlevere saa stort et
Kvantum Petroleum til Belysning og
andet Brug i Hjemmet, som efter
deres Skøn svarer til Kundens nor
male Forbrug. Til teknisk Brug maa
der udleveres indtil 40 Liter Benzin
pr. Maaned; vil man have mere, maa
man til Nævnet derom.
Bestemmelsen om, at Elektricitets
værker, der drives med anden Kraft
end Oliemotorer, ikke uden Inden
rigsministeriets Samtykke maa etab
lere nye Tilslutninger, er ophævet.
Blandt de frem -
staaende
danske
Mænd, som har
gjort en personlig
Indsats fo r at fø
re Danmark frelst
igennem
Krigs-
aarenes mangfol
dige Vanskelighe
der, staar i første
Række Østasiatisk
Kompagnis Skaber
og Leder, Etats
raad H. N. Ander
sen. Det vil vække
almindeligT ilfreds
hed i alle Kredse,
at Hans Majestæt
Kongen har ud
nævnt
Etatsraad
Andersen til Rid
der af Elefantorde
nen som et sunligt
Bevis paa Natio
nes Anerkendelse.
I »Blæksprutten« har Alfred Schmidt moret
sig
med denne Fantasi
over Etatsraad Andersen, der præsenterer den siamesiske og danske
»Elefant« for hinanden.
2
IO