S_Københavnerliv

Sønderjylland hjem til Danmark

1919

En dansk Delegation til Paris

for at forhandle om Genforeningen.

Vanskelige Spørgsmaal om Afstemningen

Flensborg kun med efter „udtrykkelig Tilkendegivelse“.

Lige fra det Øjeblik, da \aabenstilstanden beseglede Tysklands militære

Sammenbrud, har alle danske Sind været optaget af Tanken om Sønder

jyllands Genforening med Danmark. Ministeriet og — i hvert Fald store

Dele af

—

Rigsdagen har hævdet, at den ny Grænse maa drages ved en fri

Folkeafstemning efter rent nationale Linjer, saaledes at de Omraader, hvor

Flertallet følte og talte dansk, kom tilbage til Danmark, medens de Egne,

hvor der var tysk Flertal, blev hos Tyskland. I andre Kredse har imidlertid

den Opfattelse gjort sig gældende, at Maalet maatte være den »historiske

Grænse«, altsaa Flensborg med til Danmark og Grænsen draget ved Danne

virke eller ved Ejderen.

H. V. Clausen rejst til Paris.

Som det vil vides, gaar de danske

Sønderjyders Fører,

H. P. Hanssen,

stærkt ind for den nationale Grænse,

ligeledes Historikeren, Overlærer

V. Clausen,

som nu i Januar er af

rejst til Paris for at bistaa vor der

værende Gesandt, Kammerherre

Bern-

hoft,

under Forhandlingerne. Disse

Forhandlinger føres fra dansk Side

paa Grundlag af den Resolution, som

Rigsdagens Fællesmøde vedtog d. 23.

Oktober i Fjor, og som godkendte

Nationalitetspricipet, Folkenes Selv

bestemmelsesret, idet man ønsker

»Løsningen tilvejebragt paa en saa-

dan Maade, at der ikke voldes Skade

i Forholdet til nogen af Siderne, hvor

ved ogsaa Genforeningens fremtidige

Sikkerhed betrvgges«.

Flensborg bevægelsens

Tilhængere.

Selv om saaledes Ministeriet og

Rigsdagens Partiførere, samlede i

»et politisk Forhandlingsudvalg«, sy

nes at staa enige, er der i Virkelig

heden stærke Modsætningsforhold

mellem Aabenraafolkene og Flens-

borgbevægelsens Tilhængere, hvilket

foranledigede et skarpt Sammenstød

paa Mødet d.

. Februar, hvor man

dog enedes om en Udtalelse, der

sluttede med Ordene:

»Vi betragter det dog som givet, at

Flensborg ikke udelukkes fra Dan

mark, inden den under frie Forhold

har haft Lejlighed til at fremkomme

med Tilkendegivelser, som derefter

danner Grundlag for Afgørelsen.«

Folkemøder i Raadhushallen.

H. P. Hanssen hyldes.

12.

Hovedstadens Deltagelse i det søn-

derjydske Spørgsmaal manifesterede

sig paa storslaaet Vis allerede ved

det første Folkemøde d. 3. Februar i

Raadhushallen, men endnu stærkere

i Aftes, da Raadhushallen paany var

fyldt til Trængsel, og hvor man med

overstrømmende Regejstring hyldede

H. P. Hanssen,

der under bragende

Bifald sluttede med disse Ord:

—

Ud fra hele min Erfaring og

med al den Kraft, jeg ejer, vil jeg ad

vare det danske Folk mod at tage en

kompakt tysk Nationalitet med ind i

Danmark. Det vil kun være til Ulykke

for os; vi vil, om det sker, faa et

varigt tysk Spørgsmaal, der vil gøre

os afhængige af Tyskland. En ny Tid

stunder nu til. Selvbestemmelsesret

tens og Folkeforbundets Tid. Jeg vil

haabe, at mit eget Folk kan gaa ind

i den nye Tid i en pletfri Bryllups

klædning.

Delegationen afrejst.

27.

Efter Beslutning af det politiske Ud

valg er en Delegation udnævnt til at føre

Forhandlingerne i Paris. Delegationen af

rejste i Eftermiddag med 0. K.’s »Fionia«.

Skibet stod flagsmykket ud af Frihavnen

fulgt af alle gode Ønsker.

D en danske D eleg ation , sam let paa »F ion ia«s D æ k lige før A frejsen til P aris. F ra ven stre til højre ses A n d reas G rau , N is N isse n , E m il G ltick-

stadt, K lo p p en b o rg -S k ru m sa g er, H . P . H a n sse n , N eergaard , A lex. F o ss, B ra m sn æ s, P . M u n ch , S ekretæ r H e lm -P eterse n og H .

A n dersen .