480 / 594
470
Kastellets Marketenderier
der vel’ kun været nogle umalede Træborde og Bænke.
At Lokalet var fælles for Underofficerer og Gemene, frem-
gaar allerede af det udflydende Forhold, der nu en Gang
maatte være mellem de to Kategorier, fordi de sidste
hurtig kunde avancere op til at blive Underofficerer, for
saa kort Tid efter lige saa hurtig at blive degraderet til
Gemene igen, ofte endog paa den simple Maade, at de
beholdt de ydre Kendetegn, men i Virkeligheden fik Løn
ning og maatte gøre Tjeneste som Gemene, f. Eks. staa
Skildvagt, hvad der efter vore Tiders Æresbegreber vilde
være en alvorlig Skærpelse af Straffen, men den Gang
sikkert er faldet ganske naturligt. At ogsaa Officererne
søgte til Marketenderiet, ha r vi hørt tidligere, og det var
ikke bleven anderledes i 1758, hvor en Løjtnant af fynske
nationale Regiment 6. November var bleven fornæ r
met af en Musketer af kgl. Livregiment i Marketenderiet
»zum Stern«1). Nogle Aar senere, 6. Oktober 1765, hø
res der imidlertid om en Trak tør Ente (Eute?), der er
flyttet ind i Kastellet s. A2), og da Meddelelsen herom
fremkommer paa en saa officiel Maade, findes der mulig
heri en Antydning af, at Officererne ved at antage ham
ha r taget Afstand fra Marketenderierne; iøvrigt maa det
dog ej heller forglemmes, at Befalingsmændene paa hin
Tid i en ganske anden Grad end i vore Dage var bundne
uløseligt til det Sted, hvor deres Afdeling havde Kvarter,
saavel naa r de var i Tjeneste, som naar de var fri.
I det Ydre var Marketenderierne ved et Skilt over
Indgangsdøren betegnet som »Speisemeister und Marque-
tenderey«; men foruden dette var de, ganske i Overens
stemmelse med Byens Gæstgiversteder, forsynet med et
Udhængsskilt, som bar et eller andet Billede, der da blev
det enkelte Marketenderis særlige Kendingstegn. I en
Rapport for 1754 fra »Generalvisitationen af Barakker,
J) Krabbe.
2) Kgl. Res. og Koil. Br.