![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0130.jpg)
TIDEN FRA
1862
TIL
1888
127
Jernbane eller Dampskib. Det var ofte vanskeligt at
faa de tilstrækkelige Vogne i den Tid, hvor det gjaldt
om at expedere 100 å 120 Læs daglig; der blev pakket
og skulde afsendes over 2000 Sække om Dagen. Og hertil
kom endnu, at Skibene til Jylland ikke altid formaaede
at tage det Kvantum, som hver Gang ønskedes afsendt.
Alt pegede paa, at det nye Anlæg, der burde omfatte to
Svovlsyrefabriker, en Dampmølle, to Blandingsmaskiner
samt de fornødne Pakhuse og Vaaningshuse, burde blive
et jysk Anlæg, og Grosserer Owen mindede om, at
Handelshuset Joseph Owen & Sonner raadede over den
ved Viborg liggende store Ejendom Liseborg. For at
kunne tilfredsstille alle Krav maatte Fredens Mølles
Fabriker paa Amager og i Jylland tilsammen kunne
tilvirke c. 23 Millioner Pund kunstig Gjødning aarligt.
Det nye Anlæg vilde koste c. 150,000 Rd., og Udvidelsen
krævede desuden en forøget Driftskapital paa c. 75,000 Rd.
Det foresloges derfor, at Fabrikerne skulde udstede 2000
nye Aktier lydende paa 50 Rd. og sammen med dem
afhænde de tidligere tilbagekjøbte, Drifts-Reservefonden
tilhørende 800 oprindelige Aktier. Til en Salgspris af
80 Rd. vilde Selskabet herved komme til at raade over
en ny Kapital paa 224,000 Rd.
Det saaledes tilrettelagte Forslag blev vedtaget. Sam
men med de tre Direktører stod Kontrolkomiteen, der
paa denne Tid bestod af Tømmermester H. H. Kayser
(Formand), Overretsassessor C. W. Sporon, Kommandør
Fr. Frølich, Rodemester, fhv. Handskemager G. G. Lund-
berg og Grosserer C. E. Knudsen. Men dog var Vedtagelsen
ikke enstemmig. Fire Stemmer sagde Nej mod hundrede
Ja, og de Fire havde ikke Uret, ti Sagen havde sine be