125 / 235
122
TIDEN FRA
1862
TIL
1888
skiftede og skiftede. Joseph Owens oprindelige Virk
somhed var en Benknusnings-Industri. Men Ben blev
en sjælden og dyr Vare. I England klagedes der over,
at Evropas Valpladse vare udtomte, ligesom over at
Khediven havde forbudt Udførsel af Ben fra Ægyptens
gamle Grave. Bengjødning gik mere og mere ud af
Spillet, medens uopløst eller ved Svovlsyre opløst Guano
gjorde sig stærkere og stærkere gjældende. Og selv paa
Guanoens Omraade opstod der Kampe. De oprindelige
Guanolejer paa Chinchas Øerne ved Peru bleve efter-
haanden udtomte, andre Guanoarter fra Syd-Amerika
og Sydvest-Afrika traadte indbyrdes konkurrerende op,
og en Mængde forskjellige Handelsgjødninger formeligt
jog hinanden i et vildt Løb — efter at opnaa Salg.
Den frie Konkurrences uhyggelige Sider viste sig paa
den danske Gjødningsindustris Omraade; og Fredens
Mølles Fabriker maatte følge med i den hvirvlende Dans,
skjondt de holdt værdigt igjen. De havde en ærefuld
Fortid og et bekjendt Navn at forsvare. De kom dog
ikke alene med, men Bølgerne slog op over dem, vist
nok navnlig fordi de i teknisk Henseende havde fulgt
mindre godt med. Der gik dog Tid, inden dette mær
kedes. Endnu i en Aarrække stod Fredens Mølles F a
briker som den gamle, støtte industrielle Fører, som
Lykkebarnet, hvem Alt tilsmilede.
Paa den extraordinære Generalforsamling den 7. Ok
tober 1862 talte Frederick Owen gode Mindeord over sin
Fader: »Fredens Mølles Fabriker sorge over Tabet af
deres første Direktør, der i en Række af Aar har virket
til Held og Hæder for Selskabet, der uforglemmeligt vil
erindres af Alle, der siden Aktieforeningens Stiftelse