122 / 235
TIDEN FRA 1862 TIL 1888
S
om ovenfor nævnt slog de nye Love af 1856 fast, at
en væsentlig Del af det aarlige Overskud som »ved
varende Ejendom« skulde tilfalde Hr. Grosserer Joseph
Owen eller hans Bo og Arvinger. Fra »den Gevinst,
som udvises ved Bøgernes aarlige Afslutning«, skulde
drages Aarets samtlige Administrations- og Handels-
Omkostninger, de Tab, som i Aarets Løb maatte være
indtrufne, 4 pCt. Rente af Aktiekapitalen, 3 pCt. af Byg
ningernes og det faste Inventars Værdi samt 10 pCt. af
det løse Inventars Værdi, og af den Sum, der herefter
udkom, skulde en Tredjedel være Owensk Ejendom.
Men hvem var nu, efter Joseph Owens Død, de Owenske
Arvinger? Først og fremmest hans Enke Fru Susanne
Owen, født von der Pahlen, der blev en gammel Dame.
Hun døde først den 15. November 1884, 90 Aar gammel.
Men ved Siden af hende var der hendes Born og Svi-
gerborn.
Af de ovfr. S. 74 nævnte syv Born havde Owen den
Glæde inden sin Død at se fem gifte. Den ældste Son
George Owen indtraadte som den Første i Ægtestanden,
Den 23. Janu a r 1850 ægtede han en engelsk Dame, den
i London fødte Elisabeth Harriet Crowe (f. 20. Maj 1828,