TIDEN FRA
1862
TIL
1888
121
1852 i Fredensborg — havde han nemlig vist sig som
en meget frisindet Mand, hvad der ikke behagede den
daværende Krigsminister. Skulde mon de ved Owens
Frihedssind knyttede Forbindelser have haft Indflydelse
paa Døtrenes Ægteskaber? Sikkert er det jo, at deres
Fader til sin sidste Time i Venskab var knyttet til
Oberst Tscherning, og ovenfor have vi set, at det i
»Læseforeningen« formeligt mylrede med Officerer.
En saadan Betragtning er dog kun en helt løs Gis
ning. Afgjort er det derimod, at det var en helt ny
Generation, der i 1862 efter Joseph Owens Død tog
Styret i Fredens Mølles Fabriker. Det var Grosserer
Frederick Owen (f. 1818) som ledende Direktør, hans
Svoger Kaptajn Bauditz (f. 1822) som fabrikkyndig Med-
direktør og Grosserer Edvard de Coninck (f. 1823) som
handelskyndig Meddirektør. Da Etatsraad Duntzfelt døde
den 12. Oktober 1863, blev Søstersonnen de Coninck,
der alt tidligere havde vikarieret for ham, enstemmigt
valgt i hans Sted. Og denne nye Generation gik ind
til en helt ny Tid. Næringsloven af 1857, der gav saa
Meget frit, var traad t helt i Kraft den 1. Januar 1862,
og Toldloven af 4. Juli 1863, hvis Tilblivelse Joseph
Owen havde været med til at bekæmpe, fik Lovskraft
den 1. April 1864. Denne sidste Lov satte Indførsels
tolden paa alle Syrer, herimellem altsaa ogsaa Svovl
syre, til kun x/2 Skilling pr. Pund, samtidig med at den
udtalte, at Indførselen af al Slags Gjødning, »naturlig og
tilberedt«, var toldfri. Den nye Tid udviklede sig til
en absolut Frikonkurrences Tid, hvis bevægede Uro
yderligere berorte Fredens Mølles Fabriker derved, at
de Stoffer, de skulde grunde deres Tilvirkning paa,