TIDEN FRA
1846
TIL
1862
117
Land, samt et Stykke Hede paa c. 200 Tdr. Land ved
gamle Randers-Landevej, Alt for 16,746 Rd. 84 Sk., og
til Forening hermed indkjøbte Handelshuset i 1855
Gaarden Liseborg med en Vejrmølle for 15,694 Rd. 77 Sk.
Det var forholdsvis billige Erhvervelser, som dog
kom til at koste ikke Lidt. Ti nu blev der opført
Avlsbygninger, gjødet og plantet, og kan det end nu
ses, at Datidens Teorier om Hedeopdyrkning med til
hørende Beplantning ikke i alle Henseender have været
mynstergyldige, blev der dog udrettet et stort Arbejde,
som fortjener Anerkjendelse. Joseph Owen staar her
efter som en Mand, der ikke blot tilvirkede den Gjød
ning, hvormed dansk Land kunde opdyrkes, han op
dyrkede selv dansk Land. Men — derfor slap han
ikke sine saa ofte praktisk fremsatte Anskuelser om de
Betingelser, under hvilke dansk Industri efter hans Me
ning bedst kunde fremmes. Da der i 1862 blev Udsigt
til, at der kunde komme en ny Toldlov med bl. A. en ned
sat Told for Svovlsyre og Salpetersyre, lod han Fredens
Mølles Fabriker indgive et Andragende om denne Sag
til Rigsraadet, og Firmaet Joseph Owen & Sonner staar
i April som Medindbyder til Dannelsen af den »For
ening til den indenlandske Industris Fremme«, der
strax efter blev bragt i Stand som Modvægt til en kort
forinden dannet Frihandelsforening. I den Anledning
blev der ikke set mildt til ham i »Fædrelandet«, det
Blad, han ellers stod saa nær, og han maa i »Ber-
lingske Tidende« (for 1. Maj 1862) søge Ly for en Be
rigtigelse om Forholdet mellem Fredens Mølles Olietil
virkning og Tolden.
Til det Sidste stod Joseph Owen som en udholdende