117 / 235
116
TIDEN FRA
1846
TIL
1862
saare bekjendte Justitsraad S. A. Fjelstrup til Sinding-
gaard i 1839, 1847 og 1852 ikke faa Artikler om Hede
opdyrkning, der laa ham stærkt paa Sinde, hvorfor han
da heller ikke var uden Forbindelse med de to her
nævnte Hede-Aktieselskaber. Owen, der selvfølgelig
fulgte med i Landbrugets Udvikling, havde altsaa Lej
lighed nok til særlig at kunne følge ogsaa Hedesporgs-
maalet, og det er nu interessant at se ham i 1853 be
lægge de selvbevidste Ord fra 1846 med klingende
Mønt.
Joseph Owen & Sonner indledte i 1852 Forhandlin
ger med Viborgs Kommunalbestyrelse om Kjøbet af
Møgelkjær med tilliggende Hede, Sydvest for Byen, og
under 17. September sluttede de to Parter en foreløbig
Kontrakt, som imidlertid for at blive gyldig skulde ap
proberes af Indenrigsministeriet, Hermed trak det dog
ud, hvad en indsendt Artikel i »Viborg Stifts-Tidende«
for 29. December 1852 i hoj Grad beklager. Man læng
tes, hedder det, efter at de paagjældende »øde og til
Unytte henliggende Landstrækninger« kunde komme i
Hænderne paa Mænd »med tilbørlig Pengekraft«, gan
ske uden Hensyn til Sporgsmaalet om, hvorvidt den af
Sir Morton Peto i 1851 foreslaaede jyske Længdebane
blev til Noget eller ej. Kom den i Stand — hvad den
ikke gjorde — vilde Jorderne ganske vist stige i Pris,
men et efter Ministeriets Foranledning afholdt Raad-
stuemøde udtalte sig for, at man ikke skulde tage Hen
syn hertil, og saa kom under 5. Marts 1853 den m ini
sterielle Approbation, hvorefter Joseph Owen & Sonner
under 25. September 1853 fik Skjøde paa »hele Møgel
kjær med i- og omliggende Hede«, henved 1058 Tdr.