140 / 235
134
TIDEN FRA
1862
TIL
1888
Hvor var det ikke idylliske og rolige Tider, da
Joseph Owen i 1861 i »Ugeskrift for Landmænd« med
Myndighed kunde paatale, at Urtekræmmer og Latrin
entreprenør J. H. Mygind i Avertissementerne om den
Poudrette, han tilvirkede, angav dens Kvælstofindhold
for højt, og da han sagligt vexlede Bemærkninger med
Cand. polyt. Th. R. Segelcke om den norske Fiskeguanos
Gjødningsværdi. I 1870 havde man det Særsyn, at
Analyse stod mod Analyse. Joseph Owen & Sonner
lade i den Anledning forseglede Prøver af den samme
Gjødning prøve tre forskjellige Steder, af Fredens Mølles
Kemiker W. T. Groth, i V. Steins Laboratorium og i
Degn & Schleisners Laboratorium, saaledes som det
kan læses i en Artikel af Professor V. Stein i »Ugeskrift
for Landmænd« for det nævnte Aar.
Der var væsentlig ingen Konkurrence, da Joseph
Owen levede, men den meldte sig snart efter. Paa
Generalforsamlingen 1869 i Fredens Mølles Fabriker
siger Frederick Owen, at der var elleve Gjødningsfabriker
i Danmark, altsaa ti foruden Fredens Mølle, og disse
ti vare formentlig: Odense Dampmølle, der 1847 an
lagdes udelukkende som Kornmølle, men senere ind
rettedes til ogsaa at tilvirke Benmel og surfosforsur
Kalk; fra 1873 blev den imidlertid igjen kun Korn
mølle, uden at Odense derfor ophørte at have en Gjød-
ningsforretning. Gjødningsfabriken i Kjerteminde (Elias
B. Muus) fik nemlig i 1870 Hovedoplag i Odense, Be
styreren af Fabriken i Kjerteminde hed Chr. Lud vigsen.
Til disse to fynske Fabriker kom vistnok fem i Jy l
land: Slotsmøllens Fabriker ved Kolding; Christians-
holms Fabriker i Horsens, der hørte til de Ti, der i