![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0144.jpg)
TIDEN FRA
1862
TIL
1888
139
men for at holde igjen overfor Gjødningsprisernes sta
dige skjæbnesvangre Dalen. Og herefter kom det til
Forhandlinger mellem Owen, Rée og Direktør Leopold
Damm, den Sidste paa Tuborgs Vegne, hvad kun kan
kaldes naturligt og forstaaeligt, ti paa denne Tid paa-
virkedes Priserne ikke alene af den udenlandske Over
produktion, men ogsaa af energiske Anstrengelser fra
Landmændenes Side.
De mange Tilbud, de mange Cirkulærer, de mange
Avertissementer om de mange forskjellige Gjødninger
med de mange særlige Egenskaber vakte Uro. Hvilken
Fabrik, hvilken Forhandler, hvilken Gjødning skulde
man vælge? Og Uroen forenedes med Mistro. Der
kom Artikler i Landbrugsbladene om, at ikke alle Leve
rancer svarede til den forud gaaende rosende Omtale.
Blev man mon ikke skjændigt udnyttet? Proprietær
Erhard Frederiksen, Nybøllegaard, lod nogle engelske
Gjødninger undersøge i V. Steins Laboratorium og op
lyste offentligt, at de ikke havde svaret til Fabrikernes
Løfter. Det er derfor helt forstaaeligt, at Landmændene
sluttede sig sammen for at forsvare deres Interesser.
Der dannedes Foreninger til samlet Indkjøb af kunstige
Gjødninger.
Bevægelsen rejstes i Oktober 1869 ganske samtidig
paa Lolland-Falster og i Jylland, det første Sted af
E tatsraad E. Tesdorpf. Landets bedste Landbrugsnavne
vare i det Hele medvirkende, saaledes som det kan ses
af Indbydelsen til Dannelsen af den jyske Forening,
der med Hof-Jægermester C. Liittichau som Formand
blev den første Forening, der traadte i Virksomhed.
Indbyderne til dens Oprettelse vare: F. Friis, Duelund;