148 / 235
142
TIDEN FRA
1862
TIL
1888
havde haft »en gjennemgaaende, ikke ubetydelig Pris
nedsættelse til Følge«.
Sammenslutningen blev dog ikke af Varighed. Gros
serer Philip W. Heyman, der i December 1875 var
traadt ud af Tuborgs Bestyrelse, vendte i Oktober 1880
med en vis Ostentation tilbage som Bestyrelsens Formand
og Fabrikernes Direktør, samtidig med at Etatsraad
Tietgen traadte ud, og Heyman opsagde strax Over
enskomsten — dog kun for at begynde nye Forhand
linger. Efter at de tre Fabriker i Begyndelsen af 1881
i Fællesskab havde søgt og faaet Leverancen til den
jyske Gjødningsforening, erklærede Heyman, at han
for ti Aar vilde forpligte Tuborg til ikke at tilvirke
eller sælge Gjødning, naar de to andre Fabriker sammen
vilde yde hans Fabrik et aarligt Vederlag paa 25,000 Kr.
Herpaa vilde de dog ikke gaa ind, men efter en Række
Forhandlinger blev Resultatet, at de to Fabriker ved
en Kontrakt af 15. Februar 1881 forpligtede sig til i
fem Aar fra 1. Januar 1882 at regne at betale Tuborg
6
Øre for hver hundrede Pund Gjødning, de solgte,
med Indestaaelse for, at Afgiften mindst skulde være
20,000 Kr. aarligt. Hermed skaffedes en Konkurrent
helt af Vejen. Da de fem Aar vare udløbne, blev Kon
trakten ikke fornyet, skjondt Tuborg truede med paany
at ville begynde paa at fabrikere Gjødning. Fabriken
gjorde det dog ikke, den havde nu nok at gjore med
sin store Øltilvirkning.
Fredens Mølles Fabriker forhandlede altsaa nu med
sine Konkurrenter, og det ikke alene paa Gjødnings-
omraadet, men ogsaa med Hensyn til Svovlsyren. For
den koncentrerede Syres Vedkommende vare Fabrikerne