182
FORTSÆTTENDE VIRKSOMHED
ikke søgte Gjenvalg, i Borgerrepræsentationens sidste
Møde (den 19. Marts) for Valget, fik Lejlighed til- at
fremsætte sin Mening om Sagen og her uden at tale
for eller imod Vandklosetter, men med absolut Front
imod Landmændene hævdede, at det for Kjøbenhavn
gjaldt om at blive af med Latrinen paa den for Sund
hedsforholdene bedste Maade. Byen maatte gjores uaf
hængig af Landmændenes Evne og Lyst til at modtage
Latringjødning, og den maatte under indtrædende Epide
mier kunne staa tryg overfor eventuelle Vanskeligheder,
som Nabokommuner kunde berede ved at negte Ud
førsel til dem. Alt det kunde naaes ved Hjælp af en
ved Kløvermarksvejen paa Amager lagt Pumpestation,
hvorfra hele Kjøbenhavns hertil udførte Latrinmasse i
en Rorledning skulde bringes ud paa dybt Vand paa
den anden Side af Amager, ud i Kongedj'bet.
Denne Tanke blev greben af Kjøbenhavns Grund
ejerforeninger, der ønskede at faa Renovationsudførselen
ihænde, og saa skete det, at Poudrelteforslaget blev for
ladt til Fordel for et Forslag, der i og for sig ikke
havde behøvet at være dets Fjende. En Poudrettefabrik
kunde godt have været forenet med en Pumpestation,
som sidste Sikkerhed efter Hygiejnens Fordringer. Fo r
slag i saa Henseende vare da ogsaa paa Tale, men En
den paa den store Sag blev — i Jun i 1898 — Ved
tagelsen af et Forslag, der slog Pumpestationen fast og
overdrog Udførelsen fra Husene til et »Kjøbenhavns
Grundejeres Renholdelses-Selskab«, der samtidig op
rettedes med væsentlig Støtte fra Kommunens Side. Det
Casseske Selskab »Kjøbenhavns Renovationskompagni«,
der lorøvrigt aldrig havde været eneberettiget — i 1884




