82 / 235
ET AKTIESELSKAB DANNES
81
Fond af en halv Tønde Guld eller 1000 Aktier å 50 Rd.,
»i Fald det fulde Antal af Interessenter naas«. Det
er en Aflægger af dette Selskab, som han Aaret efter
faar til at overtage det tidligere nævnte Salpeter- og
Vitriolværk ved Frederiksborg. Det skal drives ved 300
nye Aktier, og efter det nordenfjeldske Selskabs »Con-
vention« kunde disse Andele frit kjøbes og sælges, blot
at de nye Ejere bleve anmeldte.
Her er et virkeligt industrielt Aktieselskab, og Tan
ken om saadanne var paa ingen Maade Tiden fremmed.
1748 indbyder Garver Povl Thomsen til Tegning af Ak
tier å 100 Rd. i en Læderfabrik, som skulde anlægges
ved Arresø,
03
i 1774 udsender Kemikeren F. H. Muller
en Indbydelse til at tegne 50,000 Rd. i 100 Rdl.’s Aktier
til Oprettelse af en Porcellænsfabrik. Her er nu det
Forunderlige, at Læderfabriken slet ikke kom i Gang,
skjondt de fornødne Aktionærer synes at have meldt
sig, men at Porcellænsfabriken blev virkeliggjort, til
trods for at de ønskede Aktionærer udeblev. Herpaa
skulle vi dog ikke komme ind. Indbydelserne vise, at
Tanken om industrielle Aktieselskaber var fremme, og
der kan fra Slutningen af det attende Aarhundrede
nævnes endog flere saadanne Selskaber. De vare dog
ikke af fremragende Betydning, og de tunge Tider, som
det nittende Aarhundrede førte med sig, bragte ikke
Medbør til de enkelte nye Forsøg, der gjordes i denne
Retning. Man troede, som Drewsen siger, ikke paa
Industri i Danmark. 1820 indbød en Englænder David
Coulthard til at tegne 300 Aktier å 300 Specier i et Sel
skab »Det bornholmske Stenkuls- og Jernværks Interes
sentskab«, men skjondt Avtoriteter som H. C. Ørsted