81 / 235
Under saadanne Omstændigheder, slutter han derpaa,
»synes Aktieselskaber at være det eneste os levnede
Middel til at skaffe vort Land Fabriker«. Det var da
ogsaa ad denne Vej, at Tiden søgte at naa frem. Men
derfor maa man dog ikke tro, at der herved blev be-
traadt en helt ny Vej.
Den Tanke, at hvad En ikke magter, kan magtes af
Flere, er selvfølgelig gammel. Vi have mødt den oven
for. Da Rolluf Hoogkerck ikke ved egne Kræfter for-
maaede at drive sit første Sæbesyderi med tilhørende
Oliemølle (1702), skaffede han sig Interessenter, hvad
han fik at føle, da han senere maatte vige for Marie
sal. Bochmanns. Hans Nielsens Enke og Lorentz Kreyer
gjor det af dem i Fællesskab ejede Sæbesyderi i Nybro
gade, »Den sorte Hane« kaldet, ved en ejendommelig
Kontrakt til en Slags Fideikommis mellem deres Arvin
ger (1700), Halvdelen af det skulde tilhøre hver af de
to Familier, hvad der endnu virker, da Peter Casses
Svigerson Ernst Jurgensen vil kjøbe Syderiet; han maa
kjøbe det ligesom i to Gange, 1775 og 1776. I intet af
disse Tilfælde er der dog Tale om, hvad vi nu kalde
et Aktieselskab. Et saadant er heller ikke det Interes
sentskab, der 1754 stiftes ved en særlig Konvention
mellem Kjøbmand Eilschou, Landfiskal Wolradt Holm
og Kommerceraad J. E. Falsen til Søbo om Driften af
det privilegerede Sæbesyderi i Odense. Interessentska
bet stiftes mellem de tre og ingen Andre, den ene af
dem kan ikke udenvidere sælge sin Part til nogen
Udenforstaaende. Men det ser ganske anderledes ud,
da Dr. med. J. G. Erichsen i 1755 faar stiftet et Parti-
cipantskab for et nordenfjelds Salpetersyderi med en
80
ET AKTIESELSKAB DANNES