FredensMolle

JOSEPH OWEN

1830, f 12. Decbr. 1846) og Polonia von der Pahlen

(f. 19. Marts 1832, f 18. Decbr. 1864).

Owen havde Ret, da han i 1838 talte om sin store

Familie. Imellem 1819 og 1827 er der endda muligvis

født flere Born, der ere døde som smaa. Den oven

nævnte Fortegnelse er tagen fra den engelske Artilleri

officer C. H. Owens Bog »The descendants of the elder

branch of the Cunliffes of Wycoller« (

. Udg., London,

1887), der bl. A. ogsaa oplyser, at Slægtens Udløber i

Danmark »Mr. Joseph Owen of Copenhagen« i Tiden

vistnok omkring 1855 havde ønsket at kjøbe det gamle

Cunliffe-Eje Wycoller, hvad dog ikke lykkedes. De

gamle engelske Slægtsforbindelser uddøde aldrig hos

ham, hvor dansk han end følte sig, og hvor inderligt

han end mere og mere knyttedes til Fredens Mølle. I

1843 erhvervede han nye Bevillinger for dens Virksom

hed som Sæbesyderi og Oliemølle, og for den fra Fre

dens Mølle udgaaende Patentgjødning slog han vægtige

Slag, saaledes i 1839 mod en Bemærkning af den be-

kjendte Justitsraad S. A. Fjelstrup til Sindinggaard

(Tidsskr. f. Ldøkon. VII, S. 359) og i 1844 i en længere

Polemik i Berlingske Tidende (Nr. 283 flg.) med Jæger

mester F. Sehested til Broholm. Det var med berettiget

Selvfølelse, at han i Ansøgningen om sit Gjødnings-

patent i 1833 havde skrevet, at han ved den Gjødning

haabede »at have bibragt vort Land et omfattende nyt

Middel for at hjælpe til Forøgelsen af vor nationale Vel

stand«. Han nød Anseelse baade i og udenfor Landbru

gernes Kreds, og ved det første Landstingsvalg i December

1849 var det kun med faa Stemmers Overtal, at Etats-