75 / 235
74
JOSEPH OWEN
Deltagelse i den nye Erhvervskilde, men, skriver Owen:
»det var, som om Isbjerge paa een Gang havde stivnet
de varme Udsigter, som salig Olrik og andre Penne
havde malet med orientalske Farver«. Ingen meldte
sig. Ja Konsortiet kunde ikke en Gang faa Expedi-
tionsskibet assureret, Owen og Tutein overtog personlig
Assurancen. Men derved led de intet Tab, Skibet kom
lykkeligt hjem. Og Owen ser stadig lyst paa Sagen,
hans Artikel ender med, at han, »sammen med andre
Handelshuse« har underskrevet en Ansøgning til Kon
gen om den gronlandske Handels Frigivelse.
Det var dog et unyttigt Stormløb, og skjondt von
der Pahlen &Kall’s Bevilling gjaldt til 1. Januar 1844, for
lyder der intet Mere om Sagen fra Owens Side. Meget var
ogsaa forandret, inden den nævnte Dag oprandt. Den 9.
Maj 1841 døde George Daniel von der Pahlen, der fra 1832
havde været russisk Vicekonsul i Frederikshavn, og at
Opholdet her ikke ubetinget har været glædeligt, kan
ses af hans Enkes Dødsavertissement. Hun taler deri
om mange bitre Prøvelser, som deres 47aarige Ægte
skab havde bragt dem, at de sidste tretten Aar, der
omfattede deres Ophold i Frederikshavn, havde adskilt
dem »fra vore saa inderlig elskede Born og Borneborn«.
Mellem disse var Datteren Susanne, Owens Hustru, og
de Owenske Born: George Charles (f. 29. Novbr. 1816,
f
8
. Avg. 1874), Frederick (f. 4. April 1818, f 24. Jan.
1888), Josefine Franciska (f. 5. Juli 1819, f 27. April
1895), Elizabeth Johanne Henriette (f. 24. Febr. 1827,
f 7. Maj 1882), Agnes Suzanne Christine (f. 28. Septbr.
1828, f 7. Juli 1894), Charlotte Cunliffe (f. 26. Juni