73 / 235
72
JOSEPH OWEN
ikke benyttet, men to Aar efter søger og faar han sam
men med Hamborger-Kjøbmanden Thomas Busse et
nyt Otte-Aars Patent paa at tilvirke Klæde og andre
lignende uldne Tojer ved en Filtningsproces. Er mon
Haabet om nu at faa den ønskede Erstatning for det
Tab, Toldtarifen af 1838 havde paaført ham , paany
blusset op? Efter de bevarede Aktstykker synes det
dog ikke muligt at faa dette Sporgsmaal besvaret. Men
givet er det, at Owen aldrig fik Fabriker paa Brons
holmsdal, og det turde være mere end tvivlsomt, om
han nogensinde har tilvirket Filtklæde.
Der er ingen Tvivl om, at hele denne Toldsag i
endog hoj Grad har afficeret Owen. Han har paa et
givet Tidspunkt haft i Sinde at forelægge den for Al
menheden i et særligt lille Skrift. Manuskriptet til et
saadant er bevaret, og heri oplyses, at han efter de nye
Toldbestemmelser ikke alene maatte ophøre med at ud
føre Sæbe, men at han helt maatte ophøre med at fa
brikere Soda, Saltsyre og Salmiak, og at den Tanke
var oppe hos ham, om det ikke vilde være rigtigst at for
lægge Fabriken til Sverige. Men Skriftet blev ikke udgivet,
Fredens Mølle blev ikke forlagt til svensk Grund, Owen
kom til Ro i de nye Forhold, ogsaa uden den af ham
saa stærkt søgte Erstatning, og han vedblev at være
den samme virksomme danske Industridrivende som for.
»Fædrelandet«, der ønsker Kjøbenhavns Fortove asfal
terede, kalder ham (i 1840) for »den Første, der her
har indført Asfaltbrolægning«. Den 5. Maj 1843 fore
viser han i Industriforeningen en i Paris til hans Svovl
syrefabrik forfærdiget Platinkjedel, der havde kostet c.
10,000 Rd. Han er stadig fuld af Virkelyst, og det har