70 / 235
JOSEPH OWEN
69
en kongelig Resolution af 19. Avgust 1835, at der ved
Udførselen skulde godtgjores ham for 100 Pd. Svovlsyre
60 Sk., for 100 Pd. Saltsyre 70 Sk., for 100 Pd. Saltsyre
eller Skedevand Nr. 1 215 Sk., for 100 Pd. do. Nr. 2
150 Sk., for 100 Pd. svovlsur Ammoniak 50 Sk., for
100 Pd. saltsur Ammoniak eller Salmiak 130 Sk., for
100 Pd. kulsur Ammoniak 80 Sk., for 100 Pd. kunstig
Soda eller Natron 20 Sk., for 100 Pd. haard Sæbe 10 Sk.
og for 100 Pd. Klorkalk 48 Sk.
Man kan herefter forstaa, at han var lydhør overfor
hvad der fremkom om en i 1831 nedsat Kommission,
der skulde udarbejde en ny Toldtarif. Danmark havde
i 1797 faaet en fortrinlig Toldlov, men senere var der
under de fortvivlede Forhold, der brød ind over Lan
det, givet saa mange særlige Bestemmelser — vi
have set Exempler paa det ovenfor — at man trængte
til en hel ny Tarifering, og jo nærmere Arbejdet
med denne kom sin Afslutning, des uroligere blev
Owen. Han indgav Forklaringer, ja søgte personlig til
Kongen, og da Forslaget til den nye Lov i 1835 kom
frem i Stænderforsamlingen, indgav han et Andragende
til denne, der forsaavidt fik Betydning, som Forsamlingen
med alle Stemmer mod tre med Hensyn til den stærkt
nedsatte Toldposition for Svovlsyre vedtog at indstille,
at den gjældende Told for denne Artikel fremdeles
skulde bibeholdes i tre Aar. Det vilde næppe være
retfærdigt, hed det i Indstillingen, »pludselig at stanse
Ansøgeren i en gavnlig Virksomhed, som han, saa vidt
vides, har grundet ikke paa offentlig Understøttelse men
paa egne Anstrengelser«.