FredensMolle

JOSEPH OWEN

stor Opmærksomhed og den driftige Fabrikant megen

Roes«. I 1836, da man raadede over Medaljer, blev

Owen en af de kun syv Udstillere, der fik tildelt en

Sølvmedalje, Udstillingens hojeste Belonning.

Der gik Ry af hans Virksomhed. Men han vidste

ogsaa at bringe den i Erindring, endog ved Smaating,

f. Ex. da han ved den sidstnævnte Udstilling mødte

med en Stang marmoreret Sæbe »med Tilsætning af 25

pCt. Flintesten«. Han var stadig ivrig for at være med,

og den eneste Konkurrent, han paa den kemiske Fabri

kations Omraade havde, Katuntrykker F. F. Gullich,

spillede kun en mindre Rolle. Gullich havde under 5.

Oktober 1833 faaet Bevilling til at anlægge og drive en

Fabrik »for Tilvirkning af alle Slags kemiske Produkter,

mineralske og andre Syrer samt rensede Salte«. Det

1753 oprettede Salpeterværk ved Frederiksborg, der

ogsaa blev en Skedevandsfabrik, trivedes ikke. Et Ak

tieselskab, der blev stiftet i 1756 for at drive det,

maatte ophøre. Ved Aarhundredskiftet kom Værket

igjen paa Enkeltmands Haand, og fhv. Kaptajn i Sø

etaten Chr. Vosbein, der blev Ejer af det i 1805, fik i

1820 et nyt Privilegium for det, ligesom afskediget Pre

mierløjtnant i det borgerlige Artilleri Jens Nielsen Bach

i 1830. Men derved voxede dets Betydning ikke, det

spillede ingen Rolle. Alt samlede sig om Owen, og

hvorledes man i det Hele tog Hensyn til ham, kan ses

af en Forestilling fra Generaltoldkammer- og Kommerce-

Kollegiet af Januar 1834. Kammerraad Drewsen paa

Strandmøllen søgte om toldfrit at maatte indføre 1146

Pd. Svovlsyre fra Liibeck, og Kollegiet, der minder om,

at Owen nu har etableret en Svovlsyrefabrik, indstiller