61 / 235
60
JOSEPH OWEN
imod »en vis Sidenius«, der har besøgt Ørsteds og
Zeises Forelæsninger og dér hørt om de Forsøg, Ansø
gerne allerede i længere Tid havde foretaget for senere
at gjore dem praktisk anvendelige, men som han nu
paa Forhaand vilde søge at udnytte for sig personlig.
Sagen maa have været ganske graverende, da Ørsted
ellers næppe vilde have været med til den skarpe Pro
test, Ørsted, der var saa ivrig for at støtte Enhver, der
henvendte sig til ham med den danske Industris
Fremme for Oje. I 1827 skriver han saaledes: »At jeg
allerede længe har ønsket mit Fædreland en Svovlsyre
fabrik, kan ses deraf, at jeg for henved tre Aar siden
ved mine Raad havde bragt en ung Mand af gode øko-
miske Hjælpekilder, en Son af Justitsraad Bruun i
Fredericia, til at indlade sig paa dette Foretagende,
hvoraf hans gode kemiske Kundskaber lod vente de
bedste Frugter, som en tidlig Død berøvede os«. Det
er Farmaceuten Knud Bruun, Ørsted her sigter til; han
døde i 1824 kun lidt over 23 Aar gammel.
Man kan herefter forstaa, at Ørsted var anbefalende,
da Frideric Salvator Zoéga i Marts 1827 indsender en
Ansøgning om at maatte oprette en Svovlsyrefabrik;
han har studeret under Thenard og Dulong i Paris.
Men Sagen drejede sig ulykkeligvis ikke blot om en
Bevilling, han søgte ogsaa om den til Fabrikens Anlæg
nødvendige Kapital. Hans afdøde Fader, Tliorvaldsens
Lærer og Ven i Rom, den lærde danske Oldtidsgran-
sker i den capitolinske By, havde kun efterladt Sonnen
sin Berommelse. Kommercekollegiet saa imidlertid
ingen Mulighed for at kunne faa den nødvendige Sum
bevilget, men derfor afviste det dog ikke den fortjente