56
JOSEPH OWEN
tager hans Tid, arbejder han energisk for Fredens
Mølle, til hvilken han overflyttede sin Benkulfabrik. I
1827 indfører han til den en Benknusningsmaskine fra
England, den første i Danmark, og i 1831 endnu sex
støbte Jernh jul til denne Maskine, ogsaa fra England.
Benindustrien er og bliver Udgangspunktet.
Naar der i gamle Dage taltes om at frugtbargjore
Jorden ved Gjødning, tænktes der udelukkende paa
Staldgjødning, men dette begyndte nu at blive ander
ledes. Da Owen i 1823 ansøger om, at det maa for
bydes at føre raa Ben ud af Landet, udtaler han bl. A.,
at Danmark vil trænge til alle de Ben, der findes i det,
»naar sammes fortrinligste Anvendelse som Agerdyrk-
ningsmiddel kommer i Brug, som endnu i Danmark ej
er Tilfældet, men som dog formodentlig snart vil ske«.
Han oplyser videre, at der »udfordres fra 8 til 12 Tdr.
smaat brækkede Ben til en Tønde Lands Gjødsel, hvis
Virkning er af meer end syv Aars Varighed«, og han
tilfojer endelig, »at det uhyre Qvantum, som forbruges
paa den Maade i England, beviser Fortrinligheden af
denne Gjødningsmaade«. Og det var ikke alene Owen,
der var opmærksom herpaa. Kjøbmand Rasmus Side-
nius i Maribo ansøger i Ju li 1826 om Ret til at anlægge
og bruge »et Machinerie til at knuse Knogler«; paa en
Rejse i England samme Sommer ha r han haft Lejlig
hed til at se et saadant, og de ved det knuste Knogler
anvendtes til Gjødning. Han fik Retten, men »Machi-
neriet« kom næppe nogensinde i Gang. Strax efter
flyttede han til Nykjøbing paa Falster, og først i 1840
»saa han sig i Stand til« her at oprette en lille Krads-
uldsfabrik, til hvis Anlæg Kommercekollegiet havde