FredensMolle

JOSEPH OWEN

tager hans Tid, arbejder han energisk for Fredens

Mølle, til hvilken han overflyttede sin Benkulfabrik. I

1827 indfører han til den en Benknusningsmaskine fra

England, den første i Danmark, og i 1831 endnu sex

støbte Jernh jul til denne Maskine, ogsaa fra England.

Benindustrien er og bliver Udgangspunktet.

Naar der i gamle Dage taltes om at frugtbargjore

Jorden ved Gjødning, tænktes der udelukkende paa

Staldgjødning, men dette begyndte nu at blive ander

ledes. Da Owen i 1823 ansøger om, at det maa for

bydes at føre raa Ben ud af Landet, udtaler han bl. A.,

at Danmark vil trænge til alle de Ben, der findes i det,

»naar sammes fortrinligste Anvendelse som Agerdyrk-

ningsmiddel kommer i Brug, som endnu i Danmark ej

er Tilfældet, men som dog formodentlig snart vil ske«.

Han oplyser videre, at der »udfordres fra 8 til 12 Tdr.

smaat brækkede Ben til en Tønde Lands Gjødsel, hvis

Virkning er af meer end syv Aars Varighed«, og han

tilfojer endelig, »at det uhyre Qvantum, som forbruges

paa den Maade i England, beviser Fortrinligheden af

denne Gjødningsmaade«. Og det var ikke alene Owen,

der var opmærksom herpaa. Kjøbmand Rasmus Side-

nius i Maribo ansøger i Ju li 1826 om Ret til at anlægge

og bruge »et Machinerie til at knuse Knogler«; paa en

Rejse i England samme Sommer ha r han haft Lejlig

hed til at se et saadant, og de ved det knuste Knogler

anvendtes til Gjødning. Han fik Retten, men »Machi-

neriet« kom næppe nogensinde i Gang. Strax efter

flyttede han til Nykjøbing paa Falster, og først i 1840

»saa han sig i Stand til« her at oprette en lille Krads-

uldsfabrik, til hvis Anlæg Kommercekollegiet havde