60 / 235
JOSEPH OWEN
59
her skal særlig nævnes det 1753 oprettede Salpeterværk
ved Frederiksborg, der 1778 udvidedes til ogsaa at være
en Skedevandsfabrik. Det fik bl. A. Toldfrihed paa den
»Victriol« (det maa være Vitriololie d. e. Svovlsyre),
som det fra Udlandet maatte behøve, »saa længe samme
ikke i Landet selv i fornøden Mængde fabrikeres«.
Men dermed havde det lange Udsigter, og det vides,
hvad Værket heraf indførte i Tiden fra 1806 til 1818,
naar Aarene 1810 og 1811, i hvilke det laa stille, und
tages. Det brugte:
1806: 12,090 Pd.
1812: 5,400 Pd.
1816: 6,340 Pd.
1807: 11,600 -
1813: 6,000 -
1817: 5,320 -
1808: 10,530 -
1814: 6,590 -
1818: 7,280 -
1809: 4,050 -
1815: 4,560 -
Som det ses, tager Virksomheden snarere af end til,
og saaledes er det ogsaa paa andre Omraader. I Far-
veritekniken er der i Aarene efter 1777 et Tilløb til at
komme bort fra den gamle Recept-Farvning, men »Ke-
mikus« Chr. Viborg, til hvem Haabet om en kemisk
tilrettelagt Farverikunst var knyttet, glider over i prak
tisk Virksomhed. Og da Kjøbmand Isak Sidenius i
Maribo, en Fætter til den ovenfor nævnte Kjøbmand
Rasmus Sidenius, i Februar 1821 søger om Privilegium
til at maatte anlægge en Sodafabrik og med den at
maatte forbinde en Glashytte, skulde man tro, at her
var Noget at glæde sig over, men den Sideniusske An
søgning følges af en Ansøgning fra Professor H. C.
Ørsted, Justitsraad L. Esmarch, Dr. phil. W. C. Zeise
og Dr. phil. J. G. Forchliammer om tyve Aars Eneret
paa at berede Glaubersalt, Soda og Kjøkkensalt af Sø
tang. Og i denne Ansøgning drages der stærkt tilfelts