62 / 235
JOSEPH OWEN
61
Mands Son. Kunde han bringe Anlæget i Gang, er
klærede Kollegiet, at det vilde komme ham imøde paa
enhver mulig Maade. Og herefter maa han da være
bragt i Forbindelse med Owen. Ti under
8
. December
s. A. foreligger der en Ansøgning fra Owen og »Stu
diosus« Zoéga, hvori de søge om ti Aars Eneret paa
Tilberedelsen af Vitriololie (d. e. Svovlsyre), Saltsyre,
kunstig Soda, ren Alun, Klorinekalk, Salmiak, Berliner-
blaat og mineralske Pigmenter. Her raader absolut en
praktisk Industrivende. Men denne Ansøgning, der send
tes til Ørsteds Erklæring, fandt ikke dennes fulde Til
slutning. Det kunde være rigtigt at opmuntre Svovl
syrefabrikationen ved en Eneret, denne Fabrikation for
drede et kostbart Anlæg, men overfor de andre kemiske
Fabrikater var en Eneret nærmest urimelig. Og der
med faldt Sagen. Zoéga drog paany til Udlandet, men
Tanken om en Svovlsyrefabrik vedblev at leve hos
Owen.
Lidt over tre Aar efter, i Marts 1831, søger han om
ti Aars Eneret paa at tilvirke Svovlsyre. Bevilges denne
Eneret ham, vil han strax anlægge en Svovlsyrefabrik.
Men den unge polytekniske Læreanstalt, hvis Erklæring
æskes af Kommercekollegiet, er betænkelig ved at til-
raade Eneretten, der derfor afslaas. Paa sædvanlig
Maade kommer Owen dog igjen. I November s. A.
søger han paany, men nu kun om fem Aars Eneret.
Og nu mener man at kunne tilstaa denne afknappede
Eneret for dog endelig at faa en Svovlsyrefabrik. Un
der 31. December 1831 udstædes Privilegiet til ham
paa i fem Aar at være eneberettiget til her i Landet at
fabrikere Svovlsyre »paa den Maade, som han nærmere