58 / 235
JOSEPH OWEN
57
givet ham Tilladelse i den samme Skrivelse, i hvilken
det tillod Benmøllen. Foregangsmanden her var og
blev Owen. I Oktober 1829 udgav han et af ham fra
Engelsk oversat lille Skrift: »Om Been-Gjødning. Be
retning fra det Doncasterske Agerdyrknings-Selskabs
Committee over Fordeelene ved at bruge Been til Gjød
ning«, der strax blev rosende anmeldt af Professor J. W.
Hornemann i Maanedsskrift for Litteratur. Der blev
herved gjort et betydningsfuldt Skridt fremad.
Men de raa Ben bleve trods Udførselstolden stadig
dyrere og dyrere, medens Efterspørgselen efter Gjødning
samtidig voxede. Her maatte gaas en ny Vej, og saa
lærte Owen i Paris »under Hr. Payens umiddelbare
Vejledning« at tilvirke en af denne opfunden Patent-
gjødning, som han strax indførte her hjemme. Under
30. Marts 1833 ansøgte han om ti Aars Eneret til her
i Landet at fabrikere denne Gjødning, efter at han
nogle Dage for havde haft »den Ære paa Fabriken selv
mundtligen at forklare for Hr. Præsidenten [d. e. Kam
merherre Fr. Lowzow] og et Medlem af det hoje Colle-
gium de nojere Bestanddele af denne Gjødning med dens
Tilvirkningsmaade«, som han beskriver saaledes: »Jeg
tager Fejeskarn fra Gaderne eller saa kaldet Dagrenova
tion, Ler og friske menneskelige Exkrementer i for
holdsmæssige Dele. Jeg forkuller til Fuldkommenhed
Fejeskarnet. Jeg brænder Leret i en rød Hede. Jeg
maler disse tvende Produkter paa en Mølle til Pulver,
og siden tilsættes de menneskelige Exkrementer i saadan
Mængde, at det Hele ser ud som tort pulveriseret Kul
og besidder ingen ubehagelig Lugt«. Den 7. Avgust
1833 fik han Eneretten.