![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0055.jpg)
54
JOSEPH OWEN
Rd. vurderede Mølle med 6,200 Rd., og saa fik lian herved
desuden ligesom Lod og Del i det virksomme industri
elle Liv, der rorte sig udenfor Amager-Port, hvad han selv
paa en Maade anmoder om, da han i Marts 1827 søger
om at faa den samme Bomfrihed, som de andre dér
liggende Møller og Fabriker havde. Her laa, foruden
fire Vejrmøller paa den vestre Side af Amager-Lande vej,
d. v. s. i Sundbyvester, Jacob Holms Oliemølle »Holms-
lyst« kaldet med tilhørende Limfabrik og P. Petersens
»Vestre Oliemølle«, hvortil snart sluttede sig Gustav A.
Lindbergs Papirfabrik, medens der paa den anden Side
af Vejen, i Sundbyøster, kan nævnes Jacob Holms Re
berbane »Oliegren«, Holmblads Limfabrik og Marvolie-
fabrik samt noget senere Urtekræmmer C. L. Scheels
Papirfabrik, ikke at tale om det længere Syd paa lig
gende Kalkbrænderi Kastrup værk. Fredens Mølle laa i
industrielle Omgivelser, og Owen blev som Ejer af den
dansk Industridrivende paa en ganske anden Maade end
for. Aarsdagen efter, at han fik Skjøde paa Fredens
Mølle, ansøgte han sammen med Studiosus F. S. Zoéga
om ti Aars Eneret paa Tilvirkningen af Svovlsyre, Salt
syre, Soda, Alun m. m.
Naar man læser Anordningen af 17. April 1894 om
hvad der anses for tilladeligt ved Tilberedelse af Spiri
tuosa og Vin til Forhandling, faar man Ind tryk af, at
en Vinhandler maa forstaa en hel Del Kemi. Der er
dog sikkert i saa Henseende en stor Forskjel imellem
1827 og 1894. Det er næppe ad denne Vej, at V inhand
ler Joseph Owen blev kemisk Fabrikant. Vejen kunde
snarere være gaaet gjennem det brændte Benpulvers
Anvendelse først til Sukkerklaring og derpaa til Gjød-