51 / 235
50
JOSEPH OWEN
kul eller Benpulver om Dagen, d.v. s. omtr. 1100 Pd. dag
lig, og at hans aarlige Produktion herefter var c. 300,000
Pd.; der var efter hans Bøger afsat 25,000 Pd., og
han havde 5000 Pd. i Forraad. Fabrikdirektøren til-
raadede herefter, ikke et Indførselsforbud, som Owen
helst vilde have, men en Indførselstold af 5 Mk. pr. 100
Pd. eller c. 10 pCt. af Værdien; 100 Pd. stod i en Pris
af 8 Rd.
En saadan Told syntes man velvillig stemt for i
Kollegiet, men desuagtet trak det ud med en Afgjorelse,
og i Avgust 1822 indsendte Owen da en ny Ansøgning:
i Haab om Tolden havde han udvidet sin Virksomhed,
hans Beholdning var voxet til 100,000 Pd., og en for
søgt Udførsel havde ikke svaret Regning, da den for-
dyredes ved Opkrævningen af en i 1802 paabudt Extra-
afgift (s. Frd. 10. November 1802). En lignende Skri
velse indsendte han igjen i Oktober, og i den gik han
endda et Skridt videre. Han bad ikke alene om den i
Udsigt stillede Indførselstold paa Benkul, men om et
Forbud imod, at raa Ben udførtes af Landet. I sin Svar
skrivelse af 12. November 1822 meddelte Kollegiet nu,
at en Plakat »af Dags Dato« paalagde Indførselstolden
og hævede Extraafgiften, men at Kollegiet ikke mente
at kunne foreslaa det ønskede Udførselsforbud. Derfor
opgav Owen det dog ikke. Hvad han alt havde op-
naaet, virkede ansporende, og i Janu a r 1823 foreligger
der atter en ny Ansøgning fra ham om Forbudet, og
denne Gang har han allieret sig med elleve kjøbenhavnske
Sukkerraffinaderier, der kraftigt anbefale hans Ansøg
ning; Benene burde blive her i Landet og ikke som nu
massevis udføres til England.