49 / 235
48
JOSEPH OWEN
Oxeblod til Klaring af Sukkeret. Nu skulde der hertil
bruges brændt Benpulver, og i Ju li 1821 blev det der
for ined dette for Oje befalet, at brændte Ben eller
Benkul indtil videre skulde kunne indføres toldfrit.
Her maatte formentlig være Noget at gjore, og Owen
mødte paa Pletten. Han ansøgte strax om Bevilling til
at maatte oprette en Benmølle. Og at man absolut
troede paa en Udvikling i denne Retning, kan ses deraf,
at da Kommercekollegiet den 14. Avgust 1821 forestil
lede Sagen for Kongen, indstillede det ikke alene Owen
til at faa den søgte Bevilling, men udbad sig og fik
Kongens Tilladelse til at udfærdige Owens og andre,
kommende Bevillinger i denne nye Industri »ad man-
datum«, d. v. s. Udfærdigelsen skulde ske i Kongens
Navn men um iddelbart efter Kollegiets Beslutning. Saa
ledes var det ordnet med Hensyn til en Række lig
nende, hyppigere forekommende Bevillinger til mindre
Industrianlæg.
Det var et Sukkerraffinaderi i Aarhus, der her i
Landet begyndte at bruge Benpulver som »Clarifikations-
middel«, og det synes at være Apoteker J. L. Tychsen
her i Kjøbenhavn, der begyndte med at forkulle og
male Ben paa sit herværende Apotek, Hjorteapoteket,
dog kun i det Smaa, men nu fik Owen under 30. Av
gust 1821 Bevilling til at »brænde og præparere Ben
pulver« paa Kjøbenhavns Østerbro Nr. 128, »St. Peters
borg« kaldet ved Triangelen, og Anlæget blev i »Handels-
og Industri-Tidende« hilst med Glæde. Lad det imidlertid
strax blive sagt, at mange Anlæg af denne Art kom her
ikke. 1823 fik Stolemagermester C. A. Rau Ret til at
anlægge en Benmølle paa Nørrebro, 1826 gaves der