

68
JOSEPH OWEN
sig for Gjødningssporgsmaalet, som han forøvrigt ser
meget vantro paa: »Meget af den hele Snak om Gjød-
ningsvæsenet er løs og ubegrundet, som fast alle Resul
tater af Landmandsexperimenter«. Men kunde han og
Owen saaledes ikke altid være enige, savnede han dennes
Breve, naar de ikke kom nogenlunde regelmæssigt. I
1837 klager han en Gang fra Paris over, at han »i den
senere Tid« ej har hørt Noget fra Owen, om hvem han
i et andet Brev, ogsaa fra Paris, spøgende skriver:
»Owen vil altid, at jeg skal være noget Stort; det
gaaer ham som en Deel af mine Bekjendte her, der
ikke kan troe, at Regeringen lader mig rejse omkring
for Lojer«, hvad den dog væsentlig gjorde. Men
disse »Lojer« dækkede over en alvorlig Brydning, og
som Tscherning her havde sin Kamp med Regeringen,
saaledes fik Owen snart ogsaa sin — paa Toldvæsenets
Omraade.
Som altid var Owen paapassende overfor sine Til
virkningers Forhold til Toldafgifterne. Han udførte af
sine nye kemiske Produkter. I nitten Maaneder af Aaret
1834-35 var hans Udførsel 58,479 Pd. Svovlsyre, 283 Pd.
Saltsyre og 942 Pd. Skedevand til Norge og Sverige,
3152 Pd. Salmiak og 1393 Pd. kulsur Ammoniak til
Hamborg foruden 15,670 Pd. Sæbe til Sverige, Liibeck og
Hamborg. Han mente derfor, at det var naturligt, at der
ved Udførselen indrommedes ham en Godtgjorelse foi den
Told, han havde betalt ved Indførselen af de Stoffer, han
havde benyttet til Fremstillingen af de paagjældende
Produkter, og efter en forudgaaet ganske vidtløftig
Forhandling med den polytekniske Læreanstalt fastslog