72 / 235
JOSEPH OWEN
71
Af den fremgaar det, at Kollegiet mente at maatte
holde stift paa den nye Tarif. Toldforordningen af 1838
skulde bl. A. støtte Industrien; derfor havde den helt
frigivet eller væsentlig nedsat Tolden paa saadanne Fa
brikata, der vare Hjælpestoffer for den, og var Systemet,
som her raadede, rigtigt, maatte den Skade, som En
kelte led derved, bæres. Af en ganske lignende Grund
kunde Kollegiet heller ikke foreslaa nogen Udførsels-
præmie. Men selvfølgelig saa det gjærne, at der blev
ydet Owen, »denne driftige Mand«, al den Hjælp, han
trængte til, og det foreslog derfor i Overensstemmelse
med ham, at der ydedes ham et Laan paa 25,000 Rbd.
i Fredens Mølle. Herimod udtalte dog Statsgjælddirek-
tionen sig, og i en ny Forestilling af 2. Marts 1841
kommer Kollegiet da ind paa, at Owen gjærne saa, at
Bygningerne paa Bronsholmsdal, hvor Staten havde til
virket militært Klæde, overlodes ham mod en billig
aarlig Rekognition; han vilde dér anlægge en Filtklæde-
Fabrik.
Heller ikke det Forslag, som laa heri, blev dog vir
keliggjort. Den renskrevne, ja endog daterede Forestil
ling herom er indheftet mellem Kollegiets Forestillinger,
men den har ingen Underskrifter, og der er ikke paa
tegnet den nogen Resolution. Sagen er af en eller
anden Grund bleven stillet i Bero, hvad der dog næppe
har været Owens Skyld. Han beskjæftiger sig paa denne
Tid meget med det saa kaldte Filtklæde. Som ovenfor
nævnt fik han i Oktober 1840 otte Aars Eneret til at
fabrikere dette Stof paa en af ham beskreven Maade.
Haabet om Fabrikerne paa Bronsholmsdal er her aaben-
bart en Drivfjeder. Da det skuffedes, blev Eneretten