40 / 83
3 3
Hustru Abelone H an sd atter, København, hvor han blev født 1594, og hvor han
1616 blev Student. Derefter drog han udenlands og studerede videre, saa han i
W ittenberg 1619 kunde tage Magistergraden. Efter sin Hjemkomst Aaret efter
blev han Tugtem ester for de kongelige Børn, Hans Ulrik og Jørgen Ulrik Gyl
denløve, indtil han efter et Aars Forløb, den 9. November 1621 blev kaldet til
Rektor i Sorø; men ej heller i denne Stilling fortøvede han mere end et Aar,
eftersom han af Kristian IV. blev kaldet til Slotspræst paa Frederiksborg. Han
vandt her i sæ rlig høj Grad K ongens Yndest, saa han 12. Februar 1624 blev ansat
som Hofprædikant, hvilken Stilling han beholdt til 16. Januar 1627.
Men da Kristian IV. 1625 af den nedersaksiske Kreds var udvalgt til Kreds-
øverste, tog Majestæten paa sit Felttog imod de kejserlige Magister Morten med
som sin Rejsepræst og Konfessionarius. Som Kongens fortrolige Skriftefader var
han med denne overalt, saaledes ogsaa paa Slottet Rothenburg,
„hvor Kong Kristian den 8. Decbr. 1625 om Morgenen Kl. 5, da han var
dybt og inderlig hensunken i Bøn til Gud for den evangeliske K irkes Fremgang-
under de haarde Trængsler og den store Nød, den var stedt udi, havde det b e
kendte og rare Drømmesyn, hvori han saa den Herre Kristus i sin Lidelses
Skikkelse med Tornekronen paa, som kraftigt trøstede hannem“.
Magister Morten fandt den hele Tildragelse saa vidunderlig, at han 1626
der paa Rothenburg affattede en B eretning derom, som senere udgik i Trykken.
Og Kongen lod senere samme Syn afmale og forvare paa Kunstkammeret. Her
ser man afmalet den Herre Kristus siddende i et Gemak med sammenbundne
Hænder og brækket Rør i den højre Haand, samt med Tornekronen paa Hovedet.
Magister Morten havde som Kongens Rejsepræst og trofaste Ledsager i
den Grad vundet Naade og Bifald, at Majestæten 1627 satte den 33aarige Mand
paa den ledige B ispestol i Aarhus. 1634 blev han Doctor theologiæ.
Biskoppen havde im idlertid ægtet K irsten Hansdatter, en Datter af Borg
mester
Hans V illumsen
og Hustru Ingeborg
Freder iksdatter Leil
i Helsingør. De
levede et smukt og kærligt Samliv, under hvilket Vorherre velsignede dem med
ikke mindre end elleve Børn. Af disse var to Døtre, Kirstine (Nr. 27) og Elline,
da det sørgelige Skuespil tog sin B egyndelse, naaede saa vidt frem i Alder og
Udvikling, at de drog Bejlere til Bispegaarden. Den sidstnævnte af Døtrene,
Elline Mortensdatter, var en Pryd for Børneflokken i Bispegaarden; thi hun sad
inde baade med Skønhed, Fromhed og Dyd; men netop ved disse Ellines Fortrin
blev hun den uskyldige Aarsag til de Trængselstider, der kom over Biskoppens
Hus og H jem“.
De Trængselstider, der sigtes til, fremkom derved, at Lens
manden i Aarhus, senere Ejer af Tjele, Erik Grubbe, der var en
meget letlevende Herre, i Harme over, at han ikke kunde forføre
Biskoppens smukke Datter Eline, der blev gift med Præsten Christen
Nielsen Bundtz, beskyldte denne sidste for at staa i utilladeligt For
hold til sin Svigermoder, Bispinden.
Men forhaabentlig — skriver Biografisk Leksikon — var alle
de Beskyldninger, der blev rettet mod hende, grundløse, thi de gik
ikke ud paa mindre end Utugt med Svigersønnen, Fosterfordrivelse
eller Barnemord samt Trolddom, hvorved hun skulde have forhekset
sin Mand, Biskoppen, saa han gik fra Forstanden.
I den Anledning blev der indledet en offentlig Undersøgelse
imod hende, som varede i flere Aar.