92
Bygningstjenesten indtil 1867.
aarlige Bygningsprojekter under en særskilt Afdeling, der omfattede Bygninger
udenfor Fæstningerne. Tøimesteren paa Bornholm skulde ifølge Bestemmelse
af 13de September 1845 midlertidig overtage Bygningerne og kvittere for dem,
ligesom det kunde overdrages ham at lade mindre Separationer udføre ved
Garnisonen.
I en Skrivelse af 28de Mai 1845 fra Kollegiet til Korpset udtaltes det,
at de aarlige Bygningsprojekter ikke kunde baseres paa det fulde disponible
Beløb af 125000 Rdlr., men at en passende Sum maatte være forbeholdt til Kol
legiets Disposition i Aarets Løb til uforudsete Arbeider. Ligeledes bestemtes det,
at Skatter og Afgifter og andre lignende Udgifter skulde udgaa af Projekterne.
I Fortsættelse heraf tilskrev Kollegiet Korpset under 26de Juli s. A. — i Anled
ning af en kongelig Resolution af 22de s. M., som bestemte, at det ordinaire
Bygningsprojekt fremtidig skulde indgives saa betids, at det af Kollegiet kunde
forelægges Kongen ved Udgangen af Oktober Maaned Aaret forud for dets
Udførelse, saaledes at der samtidig kunde resolveres paa Projektet og paa
Udkastet til Militair-Etatens Budget for det næstfølgende Aar — at Korpset
senest 1ste September hvert Aar skulde indsende de foreløbige Bygningsprojekter
for det paafølgende Aar og ved disses Affattelse iagttage, at et Beløb af c.
20000 Rdlr. forblev disponibelt til uforudsete Udgifter. Henstaaende Arbeider,
som ikke kunde optages paa Projektet, opførtes ifølge Kollegiets Ordre af
20
de
December s. A. i en Projektet ledsagende Oversigt, ordnede efter deres mere
eller mindre presserende Nødvendighed. I det foreløbige Normalbudget for den
toaarige Finantsperiode af 28de Februar 1866 opførtes til Yedligeholdelsesarbeider ved
Fæstninger og militaire Bygninger 230080 Rdlr., hvilket Beløb i Finantsperioden
1862—64 forøgedes med c. 16000 Rdlr. Finantsperioden begyndte 1ste April.
Ifølge kongelig Resolution af 27de November 1846 erholdt Korpset en
juridisk Konsulent, til hvem der maattø udbetales et aarligt Honorar af 200 Rdlr.
af Bygningskassen. Fra 1ste April 1856 indgik imidlertid denne Post, og de
omhandlede Forretninger overdroges Garnisonsauditeuren i Kjøbenhavns Fæstning
uden extraordinairt Yederlag.
Den 31te Mai 1854 befaledes Krigsministeriets Gaard optaget i Korpsets
Bygningsinventarium, og den 23de April 1855 bestemtes det, at Hærens Byg
ninger paa Fredensborg og i Hørsholm skulde afleveres til Korpset.
Efter Indstilling fra Korpset bifaldt Krigsministeriet den 17de Oktober
1854, at Regnskabsføringen ved Hovedbygningskassen og Yeikassen gik over til
Regnskabsføreren ved Gageringskassen, samt at Materialforvalteren i Kjøbenhavn
fremtidig benævntes Materialforvalter og Regnskabsfører ved Kjøbenhavns Forti
fikation. 17ed kongelig Resolution af
10
de Marts 1863 bestemtes det dernæst, at
Korpsets Intendant skulde besørge Regnskabsvæsenet ved Hovedbygnings- og
Yeikassen.
Yed Cirkulaire af 18de Marts 1856 fra Direktionen for Armeens Materiel
bestemtes det, at Anskaffelsen og Yedligeholdelsen af følgende Gymnastik- og
Svømmeapparater: Klavremaskiner, Palissaderinger, Springgrave, Eskaladerings-
bræder, Balancerbjælker, Ligevægtsbræder, Øvelsesborde til Bajonetfægtning og
Svømmeflaader med Tilbehør, fremtidig ikke skulde bekostes af Afdelingerne men




