176 / 589
A lle r e d e i Slutningen af forrige Aarhundrede opstod Ideen om ved
undersøiske Miner at værge sig imod fjendtlige Fartøier. Efter at flere Forsøg
vare mislykkede, havde Sagen ingen Fremme, dels paa Grund af de med Miner
nes Antænding forbundne Vanskeligheder, dels og vel hovedsagelig fordi A r
tilleriet var istand til paa lang Afstand at ødelægge de da brugelige Skibs
konstruktioner. F ø rst da P and seret begyndte at lamme Artilleriets Virkning,
og Industrien i E lektricitetetens Tjeneste havde skaffet Midler til en sikker
Antænding, bleve Forsøgene a tte r optagne, og undersøiske Miner anvendtes til
dels med Held i den nordamerikanske Borgerkrig, hvilket gav Impulsen til, at
flere Søstater begyndte at gjøre Forsøg med Søminer.
I Danmark vare Søminer ikke ukjendte, men kjendtes kun i Form af de
saakaldte Ramstedske Glasminer, hvoraf en Beholdning var anskaffet ved Artille
riets Foranstaltning. E n Del af disse Miner bleve i 1864 udlagte i Alssund
af Prem ierlieutenant P e d e r s e n af Artilleriet. De havde ikke den tilsigtede
Virkning, og deres Anbringelse var farefuld og meget besværlig.
Da Danmark som Søstat maatte følge med i Udviklingen af Søminerne,
befalede Krigsm inisteriet i Skrivelse af 26de April 1867 Ingenieurkorpset at
overtage Ledelsen af Forsøgene.
Dermed var Søminevæsenets Udvikling henlagt under Ingenieuikorpset.
Korpset overdrog Ledelsen af de for Udviklingen nødvendige Foisøg
til Major S c h r ø d e r og beordrede Prem ierlieutenant A r e n d r up til foreløbig
at assistere.
Løsningen af den disse Officerer stillede Opgave var ikke uden vanske
ligheder. Der fordredes Udviklingen af et nyt Vaaben, som ikke stod i nogen
somhelst Forbindelse med deres tidligere Virkekreds, og hvis Elementer vare
dem tildels ubekjendte. Vel stilledes nogle Afhandlinger af M au r y og H o l
m e s til Raadighed, og en ikke uvæsentlig Hjælp ydedes af Premierlieutenant
P e d e r s e n af A rtilleriet, som ved Englænderen S h a f n e r havde modtaget nogle
Oplysninger og Apparater. Hvad deraf kunde udledes, var imidlertid i høi Grad
ufuldstændigt og svævende; men der maatte begyndes med, hvad der forelaa.