Slutning.
41
paaregnedes 3 0 K rup p ’ske Kanoner, der vare betydelig kraftigere, og
i 1880 anskaffedes der til Søforterne 35V2cm- Kruppske Kanoner af Vægt
117,000 P d ., med Ladning 270 Pd. og Projektilvægt 1050 Pd. Der liar
saaledes allerede i et P a r A ar paa Søforterne været opstillet Kanoner, hvis
Vægt er c. 15 Gange, Ladning over 22 Gange og Projektilvægt henved 30
Gange saa stor som de kraftigste Kanoners, der anvendtes, da Anlæget af de
nye F o rter blev begyndt for 26 A ar siden, og der gives som bekjendt endnu
kraftigere Kanoner.
Dette forklarer tilfulde, hvorfor de nuværende Søforter, uagtet de
Forstærkninger de efterhaanden have modtaget, ikke nu have en betryggende
passiv Modstandsevne og heller ikke ere langt nok fremskudte til at sikre
Staden imod et Bombardement.
N aa r alle Omstændigheder tages med i
Betragtning, saasom Farvandets Beskaffenhed med Hensyn til Seilløb og Grunde
i Forbindelse med de Forudsæ tninger om den videre Udvikling af Skytsets
Rækkevidde og Indtrængelsesevne samt af Pandserets Modstandsevne, som til
enhver Tid maatte anses for berettigede, saa forklarer den foranførte Udvikling
af Artilleriet tillige, hvorfor man i 1860 kunde anse et fremskudt Fo rt paa
Middelgrundens Midte for tilstrækkeligt, i 1872—75 maatte finde en Række
fremskudte F o rte r nødvendig, og nu tør ansé sig for betrygget mod Bombarde
ment af Staden, naar der fremskydes et F o rt paa Middelgrundens Nordspids
og anlægges et B atteri paa Amagers Østkyst udfor Svælget, og der begge
Steder haves saa kraftigt Skyts som foreslaaet.
6




