FortifikationsEtaterneOgIngenieurkorpset

Sløifningsarbeider. Batterier og Broarbeider paa Fyen.

I de faa Dage fra 6te Ju li til Vaabenstilstandens Ikrafttræden den

21de Ju li fuldførtes Sløifningen af Fjendens Angrebsværker, da man paa selve

Slagdagen fortrinsvis havde m aattet indskrænke sig til Skandsernes Ubrugbargjøren

og ikke havde havt nogen egentlig Sløifning for Øie. Ligeledes ryddedes Blok

huspladsen ved Snogbøiveien, og sløifedes de derud førende Løbegrave. Medens

4de og 5te Deling vare beskjæftigede foran F redericia med disse Arbeider,

bleve andre Sløifningsarbeider paabegyndte af 2den Deling ved Snoghøi.

N a a r der i den af Generalstaben udgivne „Den dansk-tydske Krig i

1848—50“ udtales, a t Spørgsmaalet, om Fredericia skulde forsvares eller rømmes,

endnu ikke havde fundet sin endelige Afgjørelse, da Fjenden stod foran Fæ st

ningen, saa tu rde det neppe være urigtigt at fremsætte, at Bestemmelsen om at

f o r s v a r e F redericia skyldtes Kommandantens Energi samt Artilleristernes og

især Ingenieurernes utræ ttelige Arbeide, der for hver Dag gjorde det vanske

ligere a t tage nogen anden Beslutning.

Arbeider paa Fyen.

Batteriernes Montering foregik paa Hindsgavl i Begyndelsen af April,

ved Strib i Slutningen af April og Begyndelsen af Mai, og den udgjorde: ved

store Hindsgavls B atteri 2 84 ® Bombekanoner og 5 18 © Kuglekanoner, lille

Hindsgavls B a tte ri 2 24 ^ Kuglekanoner, Mellembatteriet 2 84 S Bombe

kanoner, 1 24 ® og 1 18 ® Kuglekanon, Kongebrobatteriet 2 18 © Kugle

kanoner, Skovbatteriet 3 24 SS Kuglekanoner, Middelfart B atteri 2 84 & Bombe

kanoner og 1 24 © Kuglekanon, Stribs B atteri paa Odden 8 84 S Bombe

kanoner og 4 36 ® Kuglekanoner. Ved Strib, hvorpaa Hovedopmærksomheden

paa Grund af Fredericias Armering var henvendt, var det høitliggende B atteri

Øst for Fæ rgegaarden fra 1848 altsaa opgivet, medens det lavtliggende B atteri

paa Odden blev udvidet med en imod Nord vendende Flanke til 3 Kanoner,

og B atteriet var helt monteret med Skyts af vore allersværeste K a lib re; B atte

riet fik strax 2 K rudtm agasiner og senere et bombesikkert Opholdsrum, der

maatte udføres om N atten, da B atteriet om Dagen blev beskudt fra Sandals

batterierne selv ved den ubetydeligste Foranledning.

Forbindelsen med F redericia var selvfølgelig af den største Vigtighed,

hvorfor det strax fra Begyndelsen bestemtes, a t Broerne ved Strib — paa Grund

af de vexlende Strøm- og Vindforhold var der paa hver Side af Beltet 2 for-

skjellig liggende B roer — skulde gjøres større og føres ud til dybere Vand;

væsenligst paa G rund af den ogsaa her herskende Tømmermangel forsinkedes

Brobygningerne, hvorfor det blev nødvendigt at styrke Stilladsbroerne og nøies

med dem. Da disse meget let byggede Broer tilfredsstillede Øieblikkets Krav, og

andet forlanger man jo ikke i K rig af en Nødbro, viste dette det Uberettigede

i den Tilbøielighed, man havde til a t bygge Feltbroer, som om de skulde gjøre

Tjeneste i mange A ar.

for Broernes Benyttelse, uag tet Afstanden var over 3000 Alen, blev der for

den mindre Overfart i Baade bygget en lille, let Anlægsbro Øst for Strib i

4500 Alens Afstand fra B atteriet. D a denne lille Bro ikke tilfredsstillede