Previous Page  298 / 589 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 298 / 589 Next Page
Page Background

60

Eroarbeider. Forskjellige Arbeider. Officerernes Virksomhed.

Trangen og desuden af og til naaedes af en Kugle skulde der efter Overkom­

mandoens Befaling af 6te Ju n i bygges en Bro udenfor de fjendlige Batteriers

Bækkevidde. E fter Aftale med K ap itainlieutenan t M u x o ll valgtes Pladsen

udfor Bøilemose, i næsten 6000 Alens Afstand fra B atte rie t; Broen var en

352' lang Pælebro med 3 Pæle i Aaget, 2 Brohoveder og 3 Slæbesteder.

Om trent midt i Juni. da Broen næsten var færdig, blev den beskudt, og Kug­

lerne naaede endog en 1000 Alen østligere; efter den 6te J u li erfaredes, at

denne for 24 S? Kugler saa uventede Skudafstand var naaet ved a t tage Kano­

nen ud af Affutagen og a t lægge den op ad en Skraaning paa S trøer for at

kunne give den den udfordrede store Elevation. Under dette Broarbeide gjen-

tog sig, hvad der skete i Fredericia, a t alle de civile Tømrere forsvandt,

Dagen efterat den første Kugle faldt i Nærheden af Broen. U ag tet en Beskyd­

ning som den beskrevne ikke kunde blive farlig og heller ikke foraarsagede

nogen Skade, bestemte Overkommandoen sig den 19de Ju n i til af Hensyn til de

forestaaende Troppeoverførsler til Fæstningen a t lade bygge en endnu østligere Bro

i Baaringvig. Denne Bro, der som de andre byggedes som Pælebro, naaede

ud til 10' Yand, var 648' lang, havde et sto rt Brohoved og 4 Slæbesteder ior

Kanonbaade og blev meget let bygget, hvorfor den ogsaa kunde benyttes alle­

rede fra den 1ste Juli, uag tet Pæleramningen først begyndte den 26de Jun i;

om N atten benyttedes dog ogsaa den bekvemmere beliggende Røilebro. Baaring-

bro blev helt færdig den 12te Juli.

Hovedfærdslens Forlæggelse til Røilebro medførte Anlæget af en Ko-

lonnevei langs Mosens vestre Side ned til Broen, og langs denne Vei byggedes

efterhaanden H y tter for Artillerister, Færgemandskab, Ordonnantser, Redskaber

m. m., endvidere en Hestestald og et P a r bombesikre Reservekrudtmagasiner.

A f de foran omtalte Arbeider udførtes Udvidelsen af S tribs B atte ri og

de 2 K rudtmagasiner samt Broerne sammesteds af K ap itain A r n h o l t z med

Hjælp af 2den Deling under Prem ierlieutenant H o lm ; af K ap itain J ø r g e n s e n

udførtes det skudsikre Opholdsrum i B atteriet, de 2 B roer nærmest Øst for

Strib, Kolonneveien og nogle af Hytterne, medens P rem ierlieutenant K ø b k e

udførte de øvrige H y tter og den store Bro i Baaringvig med dertil førende

Kolonnevei.

Brotrain og Depotstyrke.

D et til Marinen i F o ra a re t afgivne B rotrain blev tilligemed Personellet

anbragt i en J a g t og sendt til Høruphav, hvor en Anlægsbro blev slaaet, og i

Løbet af Sommeren anvendt til Ind- og Udskibning af Personel og Materiel.

Ved Krigens Slutning gik B rotrainet tilbage til Feltingenieurdetackementet og

opløstes samtidig med dette i September.

F o r a t erstatte det som Anlægsbromateriel anvendte B rotrain bifaldt

Krigsministeriet om trent midt i Mai 1849 Feltingenieurdetachementets Forslag

om Forfærdigelsen af et nyt Materiel til 100' Bro, og den 31te s. M. mødte

Bromester B lo c h af Arilleriet sam t fra 1ste Kompagni 2 Underofficerer, 1

Oversapeur og 24 Sapeurer for ved T rainet a t uddannes i Broslagning. Allerede