Vinterbefæstningen forlades. Bromateriel.
67
det behøves jo heller ikke, naar man blot naar et godt Resultat. Den anden Be
mærkning er den, a t den Stilling, som Krigsministeren approberede, sikkert
var mindre god end den, han forrige A a r approberede, og den, han selv nylig
havde foreslaaet, men desuagtet tog han den rette Beslutning, da det er af
største Vigtighed, a t Befæstningsarbeiderne harmonere med Anskuelserne om
Forsvaret hos den, som skal forsvare Stillingen.
Da ved Isens Forsvinden Befæstningen af Sønderborg imod Landsiden
havde opfyldt sin Bestemmelse, bleve Kystbatterierne a tte r monterede med det
paa Øen tilstedeværende svære Skyts (en Del af det var bragt til Fyen), og
Palankerne bleve sløifede. Ved Krigsministeriets Bestemmelse af 9de Mai blev
det faste Skyts langs Alssund indskrænket til 6 84 © Bombekanoner og 8
24 © Kuglekanoner, hvilket ansaas for tilstrækkeligt, da Feltbatteriernes Antal
var forøget til 4.
I April Maaned, da der tænktes paa den mulige Nødvendighed af ved
Fjendlighedernes Udbrud at samle Hærens Hovedstyrke i Nordslesvig, blev der
1 Stegsvig slaaet en større og flere mindre Anlægsbroer for derfra at kunne ind
skibe en Del af Besætningen paa Als.
Med Hensyn til K v arterer for Tropperne skal anføres, a t der ved Lyse
mose færdiggjordes 4 store B arakker, 2 en- og 2 toetages, samt udgravedes 2 Brønde,
og paa Augustenborg indrettedes Stalde til 200 Heste, 3 Munderingskamre og
byggedes Latriner. F o r A rtillerimateriellet byggedes 4 Skure, hvoraf dog et
senere flyttedes til Assens. Foruden en Del Smaaarbeider udførtes fremdeles
mange Vedligeholdelsesarbeider, hvoriblandt idelige Istandsæ ttelser og Ombyg
ninger af Feltbagerovnene i Sønderborg.
Foranstaaende A rbeider udførtes under Kapitain O w e s e n af Kapi-
tainerne P e t e r s e n og T h u l s t r u p samt Prem ierlieutenant B a u d i t z . Særlig
bemærkes, a t K ap itain T h u l s t r u p byggede Broerne ved Stegsvig og den sidst
slaaede Bro over Alssund.
Bromateriel.
E fte ra t V aabenstilstanden i 1849 var tra ad t i K raft, fuldførtes de tid
ligere omtalte 3 B ro train å 100', saaledes a t der med det som Landgangsbro
materiel benyttede Materiel ialt kunde slaas 5 0 0 'B ro. Ved Feltorganisationen,
som traadte i K ra ft den 1ste J a n u a r 1850, oprettedes et mobilt Brotrain med
100' biragosk Materiel og 3 Pontoner paa 3 fire- og 5 sexspændige V ogne og
et mobilt Landgangsbrom ateriel i 3 gamle Kanonchaluper, den ene med 240' og
2 hver med 200' biragosk Materiel, endvidere hver med 1 Ponton og 1 Anker
jolle. Dette Materiel f'uldstændiggjordes i Løbet af Vinteren.
Allerede i 1849 havde det været forsøgt a t slaa Landgangsbro fra Skib
imod Land ved Anvendelse af Krydsbukke, hvorved enkelte Bukke kom til at
hvile paa 3 Ben ved hver Ende, uden a t Forsøgene førte til et tilfredsstillende
Resultat; ved Anvendelsen af Kanonchaluper og ved tillige a t benytte Krydstove
vexelvis imellem Bukkenes Hovedstykker og Underlagssko opnaaedes et bedre, men
dog ikke helt fyldestgj ørende Resultat. Ved Assens afholdtes under Kapitain
H e d e m a n n forcerede Øvelser til Mandskabets Uddannelse, og det opnaaedes a t
9*




