332 / 589
9 4
Frederikstads Beliggenhed. Befæstningen den 28de Septhr.
ellers bestaar af lav Marsk, der er gjennemkrydset af brede, dybe Vandgrøfter,
som kun have Afløb igjennem Sluserne under Eiderdiget.
Dagen efter F rederikstads Besæ ttelse den 7de Augu st rekognoscerede
Oberstlieutenant H e l g e s e n med K ap itainerne S c h r ø d e r , S t j e r n h o l m og
H o f f m a n n T errainet og bestemte, hvorledes Byen skulde forstærkes ved F elt
befæstning. A f Beskrivelsen fremgaar det, a t F red erik stad kun kan angribes
fra Øst eller Vest, og a t der pa a hver Side haves 2 naturlige Forsvarslinier,
nemlig Trenens Afløb til E ideren og det foranliggende Trenedige. D et frem
gaar fremdeles af Beskrivelsen, a t der i hver Linie er 2 Hovedpunkter, som
det især kommer an paa a t fastholde, nemlig T renedigernes og Afløbenes
Krydsning med Chausseen og deres Sammenstød med E iderdiget. H e l g e s e n
bestemte sig for imod Øst a t befæste begge disse L inier og endnu imellem dem
a t indskyde en tredie, der oprindelig var betænkt a t skulle være Hovedfor
svarslinien, hvad dog senere opgaves.
Den forreste Linie imod Øst begyndte ved Sammenstødet af begge
Diger, hvor der stod en Vindmølle, udenom hvilken der anlagdes en Løbegrav
paa selve D iget, den senere saa berømte Mølleskandse, der havde høire
F lanke imod Syd tværs over Eiderdiget, høire Face imod Sydøst langs Trene-
diget og venstre Face imod Øst tværs over dette D ig e ; foran F acerne var der
vaad Grav, men foran høire F lanke var der, da man ikke tu rde grave en Grav
tværs over Eiderdiget, sat en Palissadering tværs over Diget, sluttende sig til
Facegraven; inden Angrebet nedreves heldigvis Møllen. D erfra fulgtes Eiderdiget
til Rendsborgveien og indrettedes til Fo rsvar; foran denne Del af D iget ligger
det af brede Vandgrøfter omsluttede Gooshof, som indrettedes til Forsvar for
a t kunne enfilere D iget; foran Diget, tværsover Rendsborgveien og til dennes
Enfilering anlagdes det senere ligeledes berøm te, blenderede B a tte ri til 2
Kanoner, og Syd for Veien, stø ttet til B a tte rie t og Diget, anlagdes et Værk,
der paa Grund af sit Grundrids døbtes Savværket; N o rd for Chausseen fulgte
Linien endnu D iget 200 Alen og indrettedes til Forsvar, og her anlagdes bag
en Gjennemskæring i Diget en lille Fleche til Trenedigets Enfilering; derfra
fulgtes til henimod Greveshof en naturlig Vandgrøft, der gjordes bredere og
dybere, og bag hvilken der anlagdes 5 smaa, stæ rkt afstumpede F lecher for
Fodfolk; endelig indrettedes det ved T renen liggende og af brede Vandgrøfter
omsluttede Greveshof til Forsvar. Den anden Linie begyndte med en lille, for
Espingoler bestem t Fleche paa D iget ved den østre Sluse, og fra den var der
ført en Palissadering ud til Afløbet fra Slusen, og en anden Palissadering satte
Flechen i Forbindelse med det større, tæ t Nord for D iget liggende Kalkovns
værk, der kunde optage 2 Kanoner, og hvori Høiovnen var b lenderet; tværs
over Chausseen lagdes Stillingens Hovedværk, Centralværket, der havde et
tenailleret Grundrids, var lukket i S truben med en Palissadering med 2 Tam-
burer, og som skulde optage 4 K anoner; ved T renen bag Greveshof lagdes en
Lynette, Treneskandsen, med palissaderet S trube og med Bænke til 2 Kanoner;
fra den lagdes en dækket Forbindelsesvei til en over Afløbet tæ t ved Trenen
bygget Svingfærge; paa høire F løi imellem begge de beskrevne Linier var
Eiderdiget indrettet til Forsvar imod Syd, og foran det udgravedes en vaad