355 / 589
Dannevirkestillingen. Rustningsperioden.
117
med de tilstødende Palissader, Rullebroer forfærdigedes til Reduterne I, IV ,
V I I I og IX , G laciarbeiderne fortsattes, men tilendebragtes ikke. Alskysten
imod Sundet blev opmaalt og nivelleret.
Fornævnte A rbeider lededes af Kapitain P e t e r s e n , som til Hjælp
havde Sekondlieutenant W r ig h t.* )
Krigsforberedelserne 1863— 64.
D a n n e v ir k e s t illin g e n .
D a de politiske Forhold i E fteraaret 1863 bleve mere og mere truende,
blev der, samtidig med a t man begyndte med at sætte Hæren paa Krigsfod,
begyndt paa a t sæ tte Dannevirkestillingen i Forsvarsstand.
A f det tidligere Anførte fremgaar det, a t i E fteraaret 1863 vare alle
Foranstaltn inger tagne for i meget ko rt Tid a t kunne tilveiebringe Oversvøm
melserne, og a t Jordarbeiderne vare færdige saa godt som ved alle de større
Skandser; men det vil ogsaa af det tidligere Anførte fremgaa, at der dog til
bagestod meget af det Skandsearbeide, som helst maatte have været færdigt,
inden der blev lagt sidste -Haand paa a t sætte Stillingen i Forsvarsstand;
enkelte Værker vare saaledes ikke paabegyndte, andre ikke fuldførte, der mang
lede flere af de dækkede Forbindelsesveie imellem Skandserne, Batterierne for
Positionsskyts langs den nordre Slibred manglede ganske, m. m .; der havdes
vel Blenderinger og nogle faa K rudtm agasiner samt en Del Palissader og Bar
riereporte færdige til Anvendelse, men ikke i tilstrækkelig Mængde. Til disse
manglende A rbeider vilde der til enhver Tid ved Krigsberedskab komme andre,
som man altid vil udsæ tte saa længe som muligt, nemlig Oversvømmelsernes
Iværksættelse, Løbegrave, Standpladser for Feltskyts, Skandsernes Udstyring
med smaa Forbrugsm agasiner og Stormtrin, Broer, Barriereporte i Indgangene,
Forsvarspalissaderinger i aabne Værkers Strube, Palissader eller Stormpæle i
Gravene, H indringer foran Skandserne; endvidere Bro afbrydninger og Vei-
spærringer længere foran Stillingen, Forpoststillinger, Frigjøren af Forterrainet
ved Sløifning af Hegn og Bygninger, Broerne over Mysund og Trenen, Kolonne-
veie, Retraitestillinger m. m. Tager man endnu Hensyn til, a t de ni Tiende
dele af Stillingens Længde dækkedes af Vand, og at der altsaa ikke gjordes
Regning paa et Vinterfelttog, saa vil det forstaas, a t det Ingenieurerne paa
hvilende Arbeide blev overvældende sto rt og særlig vanskeligt a t udføre, ikke
alene fordi de korte Dage og F ro sten lagde store H indringer iveien for de for
nævnte A rbeiders Fremme, men ogsaa fordi Aarstiden i saa overordenlig høi
Grad forøgede Arbeidsmængderne, idet der tilkom omfattende Isningsarbeider
og den uløselige Opgave under de forhaandenværende Forhold hurtig nok at
kunne skaffe Tag til de mange Tusinder af Mennesker og Heste, som ikke
kunde faa P lad s i de existerende Bygninger.
Som det vil ses af det Efterfølgende, lykkedes det ved Hærens utrætte-
*) Arbeiderne i Fredericia i denne Periode ere omtalte i et senere selvstændigt Afsnit, dei er
udarbeidet af Oberst Glahn.