359 / 589
Mysunde. Slien. Kokkendorf. Sliens Isning.
1 2 1
der tildels benyttedes som Kolonnevei til det i et Hjørne af Stillingen liggende
Brohoved, næ rmest bag a og b paa de Steder, hvor der ikke fandtes Bygnin
ger, kunde ses og beskydes fra Ornumbakke, blev der imellem Bygningerne
anlagt dækkende Masker. U ag tet det i høi G rad gik ud over Yærktøiet, lyk
kedes det a t tilendebringe Sløifningen af de mange foran Stillingen liggende,
gjennemfrosne Hegn. Bag Brohovedet sloges en 506' lang Bro, der bestod af
2 paa Pæ le hvilende L andbroer og en Skibsbro med et bevægeligt Broled. Til
Bekvemmelighed for den daglige, betydelige Færdsel sloges udfor det alminde
lige Fæ rgested en lignende, men meget lettere bygget, 450' lang Bro. Til
Flankering af Brohovedet og Beskyttelse af vor egen Overgang over Broerne
anlagdes paa den nordre Slibred 7 Batterier, g1 til g7; hvoraf g1 og g2 fik
Krudtmagasiner.
Foruden Forskandsningerne ved Paløre og Mysunde havde man til
Forsvar af Sliens snevreste S teder anlagt en Række tildels for Feltskyts
bestemte B atterier for 2—4 Kanoner, nemlig ved Goltoft, Hestoft, 3 ved Næs,
hvoraf 2 om trent overfor Stubbe og 1 overfor Siseby, Arnæs, Grødesby, lige
overfor Espenæs, Dotm ark og 3 imellem Kappel og Rabølsund. Samtlige for
Positionsskyts bestemte B a tterier havde fra den 9de Jan u a r været i tjeneste
dygtig Stand, dog vare Krudtmagasinerne paa Grund af F rosten kun helt
færdige ved Goltoft og i det ene B atteri ved Næs.
Slusen i Holmdæmning viste sig tidlig skrøbelig, hvorfor den afstivedes,
Jo rd fyldtes foran Indløbet, og der anlagdes et Overfald til Vandets Afledning.
Da der senere viste sig U tæ theder ved begge Gjennemløbene i Slidæmningen,
blev der ogsaa forsøgt paa a t hindre et Gjennembrud ved a t fylde Jo rd foran
Indløbene, men inden tilstrækkelig Jo rd var paafyldt, brød Vandet Natten
imellem 26de og 27de J a n u a r igjennem Noelsbækkens Sluse, uagtet man for at
fremme A rbeidet tog J o rd fra Dæmningens Krone. Selv om Oversvømmelsen
under de forhaanden værende Forhold endnu havde haft nogen Betydning,
vilde dette Uheld dog kun have formindsket Dybde og Omfang af Oversvøm
melsen nedenfor Holmdæmning; men Forholdene stillede sig saaledes, at den
ingen stor Værdi havde, dels fordi Vandet steg saa langsomt ovenfor sidst nævnte
Dæmning, a t Dalen langtfra var oversvømmet i den forventede Udstrækning,
og dels fordi der slet ikke tænktes paa a t yde noget videre Forsvar i Kokken-
dorfstillingen.
A a re t 1863 endte med en stærk F ro st, der efterhaanden steg til 15—16°
R. i M idten af Jan u a r, saaledes a t hele Slien lagde til. Den 8de Janu a r blev
der givet Befaling til a t ise en Rende udfor alle de Veie, som førte til Slien,
men faa Dage senere udvidedes Befalingen til a t gjælde hele Slien. Isningen
blev sat igang paa 5 forskjellige Steder, om trent 1 Mil fra hinanden. Den i
Isen tilveiebragte Vaage gjordes først 32' bred, men forøgedes til mindst 44'
af Hensyn til Dampskibet Ossian, som var leiet til a t bryde Isen og i den
Anledning ankom til Slien den 15de Janu ar. Alene ved Hjælp af leiet Arbejds
kraft og Soldater isedes der om trent l 3/4 Mil imellem Paløre og Sliens Mun
ding, medens den øvrige Strækning isedes ved Dampskibets Hjælp; det kraftige
Hjuldampskib kunde dog ikke bryde Isen, naar denne var over 8" tyk, og dens
16