Kætterne til den 4de, 5te og
6
te April.
143
Sønderborg m aatte bivuakere paa Stranden nedenfor Brohovederne, og herhen
flyttedes da de før omtalte Telte i de nærmest følgende Dage.
Natten til den 4de April udførtes under Beskydningen følgende Arbeider:
i Redute I forstærkedes Blenderingen foran Indgangen til Krudtmagasinet, i
Kanonplads III istandsattes Forsvarspalissaderingen, i Redute IV istandsattes
Rullebroen, i Kanonplads V var Strubepalissaderingen stærkt beskadiget, hvorfor
den istandsaites ved at paaspigre Tømmer paa de aabne Steder, og i Redute
VI vare Stormpælene medtagne, hvorfor der spigredes Planker over Aabningerne.
Natten til den 5te April tav den fjendlige Ild, hvorfor Arbeiderne
fremmedes godt ved Istandsættelse af den om Dagen anrettede Skade, saaledes
at samtlige Skandser bleve bragte i tjenestedygtig og stormfri Stand; der udfør
tes endvidere flere Arbeider baade ved Hindringerne foran Stillingen og i den
tilbagetrukne Linie. Der begyndte imidlertid nu at vise sig en høist uheldig
Ulempe, som ikke vel lod sig afhjælpe. Da Beskydningen fra Broager begyndte,
havde Besætningen af venstre Fløi til sin Dækning opkastet Traverser vinkel
ret paa Løbegravene; da Fjenden aabnede Ilden fra Frontalbatterier og anvendte
vertikal Ild, blev det meget vanskeligt for Besætningen at skaffe sig blot den
tarveligste Dækning. Den gjorde dog Forsøg herpaa ved at grave Fordybnin
ger og Huler endog ind under Brystværnene i Løbegravene, hvorved disse og
Terrainet bagved efterhaanden bleve saa ufremkommelige og vildsomme, at For
svaret m aatte lide derved; det var kun meget ufuldkomment, at man kunde
raade Bod paa denne Ulempe, da man ikke helt vilde forhindre disse Dæknings-
arbeider, eftersom Tabene med hver Dag bleve større. Fodfolket bar forøvrigt
med en beundringsværdig Resignation den tunge Tilskikkelse, i det kolde, skarpe
Aprilsveir, 24 Timer ad Gangen, uvirksom at være bunden til samme Plet, uden
at kunne koge, ja ofte, naar Beskydningen var heftig, uden at kunne røre sig,
medens Døden hyppig slog ned i Rækkerne*).
Natten til den 6te April angreb Fjenden vore Forposter og kastede dem
tilbage, hvorefter han anlagde et Stykke af 2den Parallel fra Chausseen imod
Syd i 1000 Alens Afstand fra Skandserne samt 200 Alen foran Parabelen nogle
Indskæringer foran Kanonpladserne III og V. Da det af disse Arbeider syntes
at fremgaa, at Angrebet skulde rettes imod Stillingen imellem Reduterne II og
VI, blev Ingenieurkommandoen den 6te befalet til at fortsætte den tilbagetrukne
Linie til Kanonplads VII, saaledes som det tidligere er beskrevet. Samme Dag
befaledes anlagt et forsænket Batteri til 2 24 S Granatkanoner imellem Skand
serne III og IV. Da Beskydningen den foregaaende Dag først var begyndt om
Eftermiddagen Kl. 21/,,, var den paa Skandserne anrettede Skade paa Brystværn,
Traverser, Palissader m. m. ikke større, end at den med Lethed blev istandsat
om Natten.
Grunden til det mindre kraftige Angreb de 2 foregaaede Dage var For
beredelserne til en Overgang over Alssund ved Ballegaard; da denne blev op
givet, og mere Skyts ankom, gjenoptog Fjenden Beleiringsarbeiderne med for*) Kapitain G. S c h ø lle r , Tidsskrift for Krigsvæsen 1867.




