386 / 589
148
Armeringen den 18de April. Fodfolkbesætningen i Skandserne. Officerernes Yirksomlied.
Armeringen af Skandser m. m. paa Dybbølbjerg var den 18de April
om Morgenen følgende: Redute I 2, Kanonplads
2 ,‘
Redute I I 3, Kanonplads
2,
Kanonplads I I I 3. Kanonplads
2,
Redute IV 4, 3 forskjellige Kanonpladser
6, Kanonplads V 4, Redute V I 6, Kanonplads V I I 4, Redute V I I I 8, 2 Kanon
pladser 4, Redute I X 4, Redute X 5, Kanonplads
2,
den tilbagetrukne Linie
8, den trigonometriske Station 4, ialt 73 K anoner foruden 11 Morterer, nemlig
7 84 77 Bombekanoner, 26 24 77 G ranatkanoner, 10 12 77 G ranatkanoner, 7
24 77 Kuglekanoner, 9 12 77 Kuglekanoner, 2 6® Kuglekanoner, 2 24 77 Riffel
kanoner, 10 4 77 Riffelkanoner, 2 84 S M o rterer og 9 24 S M o rterer; af de
73 Kanoner stode 43 i Skandserne I —X , 18 i de mellemliggende Løbegrave
og 12 i den tilbagetrukne Linie.
Brohovedet var arm eret med 4 Kanoner,
nemlig 2 84 77 Bombekanoner og 2 12 S Kuglekanoner.
Fodfolkbesætningen i Skandserne I —V I og V I I I—X var den 18de
April om Morgenen henholdsvis
%
V2, J/4, x/ 2,
%
x/ 2, 3/4, 3/4 og 3/4 Kompagni,
ialt for 9 Skandser 43/4 K om pagn ier; S k a n d s eV il havde ingen Fodfolkbesætning.
Den 13de F eb ru a r, medens Skandserne havde deres hele Artilleristyrke, fore
slog Ingenieurkommandoen Besætningen for de 7 R edu ter til 1/ 2—3/4 Kompagni
for Redute I og 1 Kompagni for hver af de andre Reduter, ialt 6x/ 2—63/4
Kompagnier; de 3 Kanonpladser vare dengang aabne Værker, hvortil ikke paa
regnedes Fodfolk. Skandsernes Forsvarsstyrke maa altsaa anses for a t have været
meget svag, især da Kompagniernes Styrke nu var meget mindre end i Februar.
A f det Foregaaende vil det fremgaa, a t Dybbølstillingen den 7de F e
bruar var i alt andet end ønskelig, forsvarsdygtig Stand, dels fordi der i F red s
tid ikke var bevilget de tilstrækkelige Midler til dens Færdiggjørelse, og dels
fordi der altfor sent og med altfor faa K ræ fter blev tag et fat paa de sidste
Krigsforberedelser. Heldigt var det derfor, a t F jenden i nogen Tid lod os
have Ro. H e r er ikke S tedet til at fremhæve Fodfolkets og A rtilleriets ud
viste Mod og pligtopfyldende Udholdenhed under de vanskeligste Forhold; om
Ingenieurerne tør d e t nok siges, a t de trofast stode ved de andre Vaabens
Side, og a t der — ligesom i 1850 ved F rederikstad — fra deres Overordnedes
Side i Arbeidernes Ledelse blev udvist Snarraadighed, K ra ft og desuden den
nødvendige Forudseenhed, saaledes a t de aldrig lod sig overraske af Begiven
hederne. Den høistbefalende Ingenieurofficer, Oberstlieutenant D r e y e r , med
Stab, Major S c h r ø d e r og P rem ierlieutenant F . K e y p e r , ledede selv Arbei-
derne, hvorved opnaaedes, først a t Fjenden, da han kom foran Stillingen, fandt
denne i forsvarsdygtig Stand, dernæst a t han m aatte vise vore Feltbefæstnings-
arbeider den Æ re a t beleire dem; Kapitainerne T h u l s t r u p og G o o d ledede
Arbeiderne i Stillingens høire og venstre Fløi, og der arbeidede 1ste Kompagni
under Prem ierlieutenant K o l d e r u p - R o s e n v i n g e , Sekondlieutenanterne A r e n -
d r u p og S c h n i t t e r , sam t 5te Kompagni under Prem ierlieutenant A s m u s s e n
og Sekondlieutenant C a r o c; desuden arbeidede i Stillingen Prem ierlieutenant
O. L a r s s e n og Sekondlieutenant H . L a r s e n ; K ap itain H e d e m a n n med Bro
kompagniet, hvorved Sekondlieutenant H ø n c k e , havde Brohovederne, Broer og
Fæ rger; Major A r n h o l t z var B randm ajor i Sønderborg, og K ap itain B r u m
m e r havde Batteribygningerne Nord for Sønderborg.