24
Bygningstjenesten indtil 1703.
Haar dette skulde formeres, skulde Proviant- og Materialbetjentene i hver Fæst
ning efter forudgaaet Melding til Kommandanten forevise Fortifikationschefen de
der beroende Beholdninger, hvorefter denne med Kommandanten skulde over
lægge, hvad der skulde anvendes, for at Bygningsudgifterne kunde blive for
mindskede saameget som muligt. Ligesom Proviantbetjentene ikke maatte op
stille Beregning over Udgifterne uden Ingenieurens Attest, maatte de heller ikke
uden Kommandantens og Fortifikationschefens Samtykke anvende Pengene ander
ledes end oprindelig bestemt. De skulde derfor, saa ofte Fortifikationschefen for
langte det, forevise denne Kassebeholdningen og forelægge en nøiagtig Balance,
saaledes at Chefen altid kunde sé. om Pengene vare tilstrækkelige, og hvad der
kunde overføres som Beholdning til næste Bygningsprojekt. Den A ttest, som
Ingenieuren i Fæstningen gav Regninger og Kontrakter, skulde efterses af For
tifikationschefen, som, for at man kunde være vis paa, at det deri Anførte virkelig
var rigtigt, ligeledes skulde forsyne dem med sin Attest.
I Anledning af at der ofte udførtes Arbeider, som ikke vare optagne paa
de aarlige, approberede Bygningsprojekter, hvilket kunde vække Anstød ved Reg
ningernes Revision eller give Anledning til allehaande Misbrug, resolverede Kon
gen under 2den Apiil 1743, at besparede Beløb paa én Post kunde efter For
nødenhed anvendes til Forøgelse af en anden bevilget Post uden Approbation, men,
hvor det gjaldt om Arbeider, som ikke fandtes paa Bygningsprojektet, skulde der
gjøres Indstilling til General-Kommissariatet, som da vilde foranstalte det videre
Fornødne.
Allerede tidlig benyttede man offentlige Licitationer saavel ved Bortfor
pagtning af Arealer som ved Udførelsen af nye Arbeider, Reparationer, Præste
ring af Leverancer m. m.; ligeledes anvendtes Auktioner. Af andre denne Sag
vedrørende Aktstykker fremgaar det saaledes, at Kongen under 16de Januar
1716 fastsatte »generale Licitations-Konditioner«, og tvende kongelige Forordninger
af 23de August 1736 og 8de Februar 1745 til den holstenske Fortifikations-Etat
bestemte, at der fremtidig kun skulde holdes én Licitation over en Forpagtning
eller et Arbeide, og at der strax kulde gives henholdsvis den Hoist- eller Lavest
bydende Tilslag under Forbehold af høiere Approbation, at de hidtil ulovlig an
vendte Efter- eller Underbud fuldstændig skulde afskaffes, og at der i betimelig
Tid skulde udstedes offentlige Bekjendtgjørelser om Licitationernes Afholdelse, lige
som den sidste af ovennævnte Forordninger fastsatte Regler for de Skridt, som
vilde være at foretage i Tilfælde af Misligholdelse af de indgaaede Forpligtelser
fra Forpagteres eller Entrepreneurers Side.
De daglige Tømmerarbeider ved Bygningernes Vedligeholdelse udførtes af
Tømrere, Snedkere og Hjulmænd, som rekvireredes ved Garnisonen i Fæstningen,
og lommermaterialierne dertil udleveredes paa nærmere Rekvisition fra Material
gaarden; til Mur- og Smedearbeide benyttedes derimod ofte civile Mestere. Slaverne
biugtes til Tommerets Skjæring samt som Haandlangere. Der indgaves ugentlige
Lister fia Kompagnierne over forefundne Mangler, og disse søgtes da strax af
hjulpne. En Officer af Garnisonen havde Opsyn med Arbeiderne, men Over
ledelsen laa i Ingenieurens Haand. Ved Maanedens Slutning indgaves Arbeids-
lister over tilgodegjorte Arbeidspenge (4
ß
for en Underofficer og 3
ß
for en




