30
Fæstnings-Etatens Ordning.
saaledes at disse Fæstninger, efterhaanden som man kunde afse de fornødne
Midler til Arbeidernes Udførelse, kunde bringes nærmere til det Endemaal, hvortil
de skulde tjene. Til de andre Fæstningers Vedligeholdelse skulde der kun an
vendes det Ållernødvendigste, saaledes at man efterhaanden kunde naa til kun
at have 2—3 virkelige Fæstninger og tilforladelige Depotpladser.
For Fremtiden skulde en særlig Fæstningsfond bortfalde, hvorimod
Chefen for Ingenieurkorpset ved Udgangen af hvert Aar skulde indsende et Byg
ningsprojekt over Fæstningerne. Med Hensyn til Fæstningernes horsyning med
Fæstningsbetjente bestemtes Følgende:
Kjøbenhavn og Rendsborg skulde være Fæstninger af 1ste Klasse og have
en fuldstændig »Etat-Major« og en Generalsperson som Kommandant og Gouver
neur. Til Etaten hørte bl. A.
1
Yold- og Plantagemester samt 1 Tornplanter.
Citadellet Frederikshavn, Kronborg og Glückstadt skulde være Fæstninger
af 2den Klasse og af Fæstningsbetjente kun have 1 Kapitain-Vagtmester og 1
Voldmester eller Planteur. Chefen for det i Fætningen værende Regiment skulde
fungere som Kommandant.
Fladstrand, Frederiksort, Helgoland, Hitler-Skandse og Oldenborg skulde
være Fæstninger af 3die Klasse og hver besættes med et Garnisons-Kompagni;
af Fæstningsbetjente skulde der i Oldenborg forblive 1 Vagtmester-Lieutenant,
som skulde have Opsyn med Fæstningsværkerne, der vedligeholdtes af Magistraten.
Nyborg og Fredericia skulde være Fæstninger af 4de Klasse og ikke be
sættes med Infanteri; iovrigt skulde Forholdene her være som ved Oldenborg.
Korsør, Hals, Gottorp. Steinburger Skandse og Apen skulde være Fæst
ninger af 5te og sidste Klasse og ingen Fæstningsbetjente have, hvorimod Magi
straten og de Embedsmænd, som vilde drage Nytte af Bygninger m. m., skulde
sørge for disses Vedligeholdelse, hvorfor Fæstningerne af og til skulde inspiceres.
Rønne og Hammerhus paa Bornholm skulde beholde sine Militair-
betjente efter det gamle Reglement, nemlig
1
Kommandant,
1
Vicekommandant,
1 Underkondukteur m. fl., samt 50 Rdlr. aarlig til Fæstningsværkernes Vedlige
holdelse.
Ingenieur-Etaten skulde gjøre Overslag over Flytningen af de i Fæstnin
gerne af 3de, 4de og 5te Klasse værende Materialier, fornemmelig Palissader, til
Depotpladserne.
Da Materialvæsenet i Fæstningerne — Materialforvaltere, Materialgaarde,
Materialheste — var knyttet til Fæstningernes Vedligeholdelse og Bygningsvæsen,
skulde Fortifikationschefen bringe de hertil fornødne Udgifter i Forslag.
I Indstillingen udtaltes det fremdeles, at hvad der fremtidig skulde bygges,
skulde skaffe Hs. Majestæt stærke Fæstninger. Naar der af de hidtil til danske
og tyske Fæstninger bevilgede Beløb kunde blive en 40000 Rdlr. tilovers aarlig,
saa fik man derved Midler til at sætte Kjøbenhavn, Citadellet Frederikshavn,
Kronborg og Rendsborg i virkelig Forsvarsstand. Sluttelig hed det: »Die E in
richtung mit dem Etats-Major der Plätze stimmt mit dem Preussischen Fuss sehr
überein; dieser Fuss zielet hauptsächlich darauf ab, im Ernste das zu haben,
was man braucht. Ordnung und sorgfältige Vermeidung des Unnöthigen sind
die Axe, um welche sich das ganze militärische Triebwerck henun drehen muss,«




