48 / 589
Ârtilierikorpsets Opretteîsê.
31
Meddelelse om denne kongeligs Resolution tilgik Ingenieurkorpset fra
General-Krigsdirektoriet under 4de Februar 1764, hvornæst det paalagdes Korpset
at udarbeide de i Resolutionen omhandlede Forslag og indsende dem i behørig
Tid, ligesom der gaves nærmere Bestemmelse for Flytningen af Materialierne fra
de nedlagte Fæstninger (3de, 4de og 5te Klasse).
E t lignende Forslag som det oven anførte indsendtes under 27de Februar
1764 for de norske Fæstningers Vedkommende. Det udtaltes i dette, at det paa
Grund af Norges betydelige Udstrækning vilde være unyttigt og kostbart at sikre
dets Grændser ved Fæstninger, samt at der i Krigstid ikke vilde blive noget
Væsentligt tilbage af den norske Hæ r, dersom mere end tre Fæstninger skulde
forsynes med Garnison. Det kom ikke saameget an paa at have Barriere-Fæst
ninger som Depotpladser og da saadanne, som kunde være en Støtte for den
norske Hær og en Hindring for Fjendens videre Fremrykning, før han havde
bemægtiget sig dem.
Fæstninger af
1
ste Klasse — som Rendsborg i Danmark — skulde være
Frederikstad, fordi den beherskede Giommen, i Krigstid var det fornemste Kom
munikationspunkt mellem Danmark og Norge og var af Betydning ligeoverfor en
svensk Invasion, Kongsvinger, fordi den laa ved Glonnnen og paa Hovedveien
fra Sverig til Norge, havde Norges kornrigeste Egne i Ryggen og skulde danne
en Modvægt mod den svenske Fæstning Karlstad, Trondhjem, fordi det var nød
vendigt at have en Depotplads nordenfjelds, og den var den bedst egnede hertil,
ikke mindst fordi den laa ved Havet og saaledes stod i Forbindelse med Dan
mark ad Søveien.
Fæstninger af
2
den Klasse — som Kronborg og Gltickstadt — skulde
være Aggerslms og Frederiksten ; Wardøhus skulde være Fæstning af 3die
Klasse, men dog have en Etat-Major paa Grund af sin isolerede Beliggenhed;
Bergen skulde være Fæstning af 4de Klasse, Blakier af 5te Klasse, og Kri-
stiansand skulde helt gaa ind. Frederiksholm eller Flekkerø, der mere var en
Sø- end en Landfæstning, skulde overgaa til Sø-Etaten.
Indstillingen indeholdt iøvrigt væsentlig de samme Punkter som for de
danske og tyske Fæstningers Vedkommende. Den approberedes af Kongen under
7de Marts 1764 og skulde ifølge kongelig Skrivelse til Ingenieurkorpsets Chef
af 21de s. M. træde i Kraft fra 1ste Mai s. A., dog med en lille personel For
andring.
Ligeledes omtrent samtidig med Ingenieurkorpset oprettedes Artilleri
korpset efter General-Krigsdirektoriets Forslag af
8
de Januar 1764, vistnok appro
beret under 18de s. M. Artillerikorpset skulde fremtidig have sit Hovedsæde i
Kjøbenhavn og foruden Staben, hvortil hørte 3 Artilleri-Provincial-Kommissairer,
en i Danmark, en i Norge og en i Holsten, bestaa af 3 Batailloner, inddelte i
18 Kompagnier, samt 1 Haandværker-Sapeur-Mineurkompagni, ved hvilket der af
Sapeurer og Mineurer skulde haves: 1 Lieutenant, 1 Sergent,
1
Kadet,
2
Korpo
raler (tillige Mineur-Sapeurmestre), 4 Mineur-Sapeurmestre (Meister Miniers und
Sappiers) samt 20 Mineur-Sapeurer. En »Maître« i Mathematik skulde holde en
fælles Skole for Artilleri- og Ingenieurkorpset og lønnes med 500 Rdlr. aarlig.
Under 24de Marts 1764 udfærdigede General-Krigsdirektoriet en Instruk