426 / 589
188
Arbeiderne 1862—63. Ivrigeu 1864.
Jordsk red , før et nyt viste sig sammesteds eller ved Siden af, saa a t man, da
Krigen udbrød, saa sig nødsaget til a t lade Skraaningen beholde sine Skred
og udfor samme anbringe et tilbagetrukket Brystværn. Allerede i 1861 efter
Anlæget af Værk I og I I, navnlig ved det første, viste sig Jo rd sk red i Grav-
skraaningerne, især i Eskarpens, paa hvis Istandsæ ttelse der stadig m aatte
arbeides, uden a t det var lykkedes a t bringe den helt til Bo ved Krigens Ud
brud. D et er sandsynligvis hertil, der sigtes i det Véraab — og Forholdene
vare visselig i det Hele ikke lystelige — den nye Kommandant, Generalmajor
L u n d in g under 28de December 1863 sendte Ministeriet, n aar det deri udtales,
a t den befæstede Leirs Væ rker vare byggede paa utilforladeligt Jordsmon, og
a t der fandtes B recher i Brystværnet. E n Ulempe var det vistnok, men S k ra a
ningen m aatte kunne holdes saavidt i Ave, a t Stormfriheden ikke led væsentlig,
og Brystværnet kunde i fornødent F ald forstærkes indefter. Ved Anlæget af
Leiren var i hvert F a ld Beliggenheden af dens Væ rker betinget af T errainet;
skulde den opfylde sin Bestemmelse, v a rd e r in tet andet Valg, saa a t det eiheller
var retfærdigt, naar der i samme Skrivelse ankedes over Tilstedeværelsen af en
Slugt udenfor Leirens Nordfront, der ganske vist var uheldig, idet dog den
Omstændighed, a t T errain et hinsides Slugten fuldstændig overskuedes fra Leiren,
netop paa Grund af den dominerende P lads denne indtog, ikke uvæsenlig
formindskede dens Farlighed. En anden Anke over Leiren gik ud paa, a t den
„endog manglede B rønde“ i Værkerne. Havde Vand været a t finde der, vilde
Brønde være gravede allerede til Brug ved Betontilberedningen m. m., medens
V andet dertil m aatte tilføres fra en Brønd, 9' i Tværsnit, anb rag t i „den eneste,
bekjendte Vandaare, der findes paa Fæ lleden“. H erfra forsynedes ogsaa under
Krigen Leirens Besætning og Besætningen i dens (i Struben aabne) Værker,
og der foreligger In te t om, a t særlig Ulempe er opstaaet deraf. De øvrige af
Kommandantskabet fremhævede Mangler ved Fæstningen vare Fortifikationen
kun altfor vel bekjendte; men a t de ikke vare afhjulpne, derfor kunde den
ikke bære Skylden, da Midlerne dertil vare nægtede, uag tet Ingenieurkorpsets
indtrængende Indstillinger.
Krigen 1864.
F rederik den V IIs Død, den 16de November 1863, var den B rand
fakkel, der endelig tændte det længe ophobede Stof til Krigen. A t denne nu
ventedes, gav sig ogsaa snart Vidnesbyrd, idet M inisteriet endnu i samme Maaned
beordrede Tømmermaterialier tilstedebragte, indrømmede Antagelse af Reserve-
kondukteurer, og i Begyndelsen af December indkaldte Ingenieurtroppernes hele
Liniemandskab.
Den 22de December om Morgenen modtog Fredericia Fortifikation
Ordre til a t paabegynde Rustningsarbeiderne, og besvarede Ordren ved Telegram
Kl. 2 Efterm iddag og ved Brev samme Dag. Telegrammet melder: a t Over
svømmelsen Nord for Koldingveien uopholdelig vil blive stemmet, saafrem t ikke
K on trao rd re indløber pr. Telegraf; a t Tømmerlagrene i Fredericia og Nabobyer
efter indhentede Oplysninger kunne yde endel H jæ lp; a t der er telegraferet til