86 / 589
Bygningstjenesten 1800—1842.
69
militaire Eiendomme forblive i Korpsets Inventarium. Denne Ordning skulde
begynde
1
ste Januar 1810. Under 18de November 1809 udstedtes der en For
tegnelse over samtlige Bygninger, for hvis Vedligeholdelse Korpset saaledes fri
toges, og under 16de December s. A. udfærdigedes der en Instrux for Land-
militair-Etatens Bygmester, hvoraf det bl. A. fremgik, at denne hvert Aar i Januar
Maaned skulde indsende direkte til Kollegiet Forslag med Overslag til de fornødne
Reparationsarbeider. Dette Forhold hævedes atter ved kongelig Resolution af 18de
Januar 1818, hvorefter Bygmesteren skulde afgaa, og Ingenieurkorpset fra næst
kommende
1
ste Februar, som Begyndelsen af det militaire Betalingsaar, paanv
overtage Vedligeholdelsen af samtlige Landmilitair-Etaten tilhørende Bygninger i
Kjøbenhavn.
I Anledning af de Indskrænkninger, som efter Norges Adskillelse fra
Danmark skulde foretages ved Armeen paa Krigsfod, udtaltes det i en kongelig
Resolution af 28de Februar 1814 bl. A., at den hidtil reglementerede Sum af
80000 Rdlr. til Fæstningernes Vedligeholdelse (50000 Rdlr. til Danmark, 15000
Rdlr. til Norge og 15000 Rdlr. til Hertugdømmerne), nu da de norske Fæstninger
vare afgaaede, maatte anses for fuldkommen tilstrøkkelig, og at de extraordinaire
Bygningsprojekter derfor i Fremtiden skulde bortfalde. Ifølge General-Kommis-
sariats-Kollegiets Skrivelse af 15de Januar 1825 approberede imidlertid Kongen
paa Kollegiets Indstilling betræffende et Normalreglement for Landmilitair-Etaten,
at den hidtil reglementerede aarlige Fond til Bygnings- og Fæstningsarbeider,
nemlig 50000 Rdlr. for Danmark og 15000 Rdlr. for Hertugdømmerne, fremtidig
skulde forhøies til
100000
Rdlr., men at der da ikke kunde ventes noget extra-
ordinairt Tilskud af Finantserne til Stormskader eller lignende Arbeider, idet
samtlige Bygningsarbeider, saavel Reparationer som Nybygninger, skulde bekostes
af den nævnte Sum. I Bygningsprojekterne skulde optages de fornødne Beløb
til Vedligeholdelsen af alle militaire Bygninger, der vare henlagte under Korpset,
hvad enten de førtes ad inventarium ved samme eller ikke. Uagtet denne Be
stemmelse om Bygningsfondens Størrelse stilledes der dog i de følgende Aar
extraordinaire Beløb til Korpsets Raadighed, hyppig 12—14000 Rdlr.
En kongelig Resolution af 16de Marts 1817 bestemte, at et at General
major S u c k o w forfattet Katalog over Korpsets Bibliothek og Arkiv med tilhørende
mathematiske Instrumenter skulde bilægges Korpsets Regnskab for 1816 som
Norm for Revisionen i Fremtiden, hvornæst det paalagdes Korpsets Chef eller
hoistbefalende Officer at have Tilsyn med disse Samlinger og aarlig med Regn
skabet at indsende et berigtige! Katalog til General-Kommissariats-Kollegiet, hvor
det skulde revideres. løvrigt var det Chefen tilladt under eget An- og Tilsvar
at kommandere en af Korpsets Officerer til, om fornødent ved Siden af sin
øvrige Tjeneste, at have det detaillerede Tilsyn med Bibliotheket og Arkivet.
Efter Korpsets Indstilling bestemtes det under
1
ste April 1837, at Fortegnelsen
over Bibliotheket samt Bygningsbeskrivelserne fremtidig kun skulde indsendes
hver
6
te Aar.
Under 29de Marts 1826 udfærdigedes en ny Ordning for Slaveriet, efter
hvilken der i Kjøbenhavn og Nyborg nedsattes Stokhuskommissioner, hvori
Ingenieurofficerer skulde have Sæde, og som skulde have Bestyrelsen af Slaveriet