—
162
—
1857 tilskrev Magistraten Slagterlauget herom, og 21. Februar 1858
svarede Lauget med en Afvisning af Projektet. Skrivelsen gengives
her, til Trods for sin Længde, dels fordi det er et stærkt og mandigt
Svar, der intet stikker under Stolen, og dels fordi Lauget her skarpt
og klart opregner alle de Forfølgelser og Trængsler, som det gennem
Tiderne har været Genstand for.
Svaret lyder saaledes:
I høigunstig Skrivelse af 4de December f. A. har den liøie Magistrat
meddeelt undertegnede Oldermand, at man lader tilsigte at opføre et Slag-
terhuus og at forlægge det offentlige
Q væ gm a rk e d
fra Trommesalen, og har
man i den Anledning befalet mig at meddeele mine Yttringer.
Da jeg antog, at de antydede Foranstaltninger kunde gribe dybt ind i
Slagternes Interesse, vilde jeg ikke isoleret udtale mig over dem, men efter
i den sidst afholdte ordinaire Laugsforsamling at have oplæst fornævnte
Magistratens Skrivelse, henstillede jeg til de forsamlede Interessentere at
udvælge en Committee bestaaende af 6 Medlemmer, der i Forening med
Oldermanden og de 4 Bisidddere kunde tage Sagen under Overveielse; jeg
udtalte derhos den Formening, at da det muelig kunde siges, at Fiers og
Leiers Interesse ikke i dette Anliggende stod aldeles lige, var det, i alt
Fald for at undgaae Skygge af Eensidighed, rigtigt at sammensætte Com-
mitteen af begge Classer; det saaledes af mig foreslaaede vandt Bifald i
Forsamlingen.
Committeen kom derefter til at bestaae af:
undertegnede Oldermand ................................................ Huuseier.
Bisiddere:
H. Møller ................................................................. Ligeledes.
Hytten ....................................................................... Leier.
Scheibel ....................................................................Eier.
Slipshagen, boende paa Frederiksberg, og der ___Huuseier.
Slagtermester J. Møller.................................................. Leier.
—
H. Meyer ................................................ —
Dam ......................................................... —
Pedersen .................................................. —
Engel ....................................................... —
—
Degn ....................................................... Eier.
Efter at vi samtlige havde taget Sagen under Overveielse, kom man
foreløbig til det Resultat, der er udtrykt i min Skrivelse af 28de December
f. A. til den høie Magistrat; i denne hedder det, at forinden Slagterlauget
ønskede at udtale sig over de her omhandlede Foranstaltninger, udbad man
sig meddelt den Plan, der er lagt til Opførelsen af det projecterede Slagter-
huus, og henviste til et Sted, hvor man troede at dette, med noget Hensyn
til Slagterne, lod sig opføre m. m.; at man ønskede at kjende Planen laae
ligefrem deri, at det ikke er nok at opføre et Slagterhuus, men at der ved
Siden af et saadant, naar det skal gjøre sin Nytte, kræves forskjellige andre