—
166
—
en Cirkel man er kommen ind i, naar man har forbudt Slagterne at sælge
deres Kjød fra deres Bopæl og derimod tilladt Spekhøkerne at sælge Flæsk
og andre Victualier fra deres Kjeldere; de sælge og fersk Kjød uden at dette
i nogen væsentlig Grad kan eontrolleres; er der en enkelt Slagter, der ikke
iagttager Reenlighed, kunde han jo ansees derfor, og naar Cloaksystemet
bliver indført vilde det Offentlige have det i sin Magt, med Lethed at føre
enhver Ureenlighed bort.
Da der hidtil ikke har vist sig Trang til Opførelsen af et offentligt
Slagterhuus, kan Grunden til at dette nu projecteres vel alene være at søge
i det heri omtalte sanitaire Moment; da Broerne hvor Slagterne hidtil har
havt Frihed til at drive Slagteri og hvor en stor Deel eie deres dertil med
stor Bekostning indrettede Gaarde (Beboelserne udleies med samme Lethed
som i andre Gaarde) nu sammenbygges, vil man have de Bestemmelser,
der gjælde for Kjøbenhavn indenfor Voldene, udvidet til Broerne; men dette
finder man dog ikke godt kan gjennemføres uden ved enten helt og holdent
at bortjage Slagterne, eller at man kan paavise dem et Sted, hvor de kunne
drive deres Haandteering; Hensigten opnaaedes dog kun ufuldkomment,
dersom Bestemmelserne ikke traf det, navnlig omkring Westerbroe liggende
Landdistrict; at Motivet til at constituere et offentligt Slagterhuus skulle
søges i Omsorg for Slagterne, have disse ingen Grund, efter Erfaringer fra
tidligere Tider, at antage, og de ønske ei heller at faae dette bragt ind i
Betragtningen; de mene, at Communen rolig kan overlade det til dem selv
om de kunne finde Plads til deres Slagterier.
Idet vi nu paa Slagterlaugets Vegne protesterer mod Opførelsen af et
med T v a n g forbundet offentlig Slagterhuus, maa vi, for det Tilfælde at
et Slagterhuus anlægges, gjøre Indsigelse imod, at dette kommer de nuvæ
rende eller tilkommende Slagtere til Prejudice i deres engang erhvervede
Rettigheder til at lade slagte i deres Eiendomme eller leiede Localer paa
Broerne; at det derfor bliver en frivillig Sag at afbenytte Slagterhuuset.
Men ved Siden heraf ville vi ikke skjule for os at med den Begrænsning er
det neppe tænkeligt at Communen eller nogen privat Mand opfører et
Slagterhuus, og at man derfor, naar Ideen skal fastholdes, vil appellere til
Lovgivningsmagten for at faae Slagterne tvungne til at søge Slagterhuuset.
Vi troe nu vel ikke, at Lovgivningsmagten vil blive meget tilbøielig til
at bistaae en saadan Idee og paalægge en, allerede exeptionelt haardt tryk
ket Klasse af Borgere større Tryk, Tryk, der synes at hvile paa et sociali
stisk Grundlag, og nægte dem Brugen af deres egne Ejendomme til Udfø
relsen af deres Haandtering (selv i Paris har man ikke kunnet sætte igjen-
nem at expropriere Slagternes gamle Udsalgssteder, og her tales om at
betage dem deres ældgamle Berettigelse til at slagte i deres Gaarde paa
Broerne uden noget videre), men i disse Tider og under de bestaaende
Forholde kan man ikke være tryg, og vi bør derfor ikke forbigaae, allerede
her at antyde, at Communen da efter Lovgivningens Grundsætninger
maatte yde Erstatning til dem der derved gik tabt af de ikke ubetydelige