174 / 215
—
171
—
ninger og Maskiner. Hertil kommer yderligere Destruktionsanstalten
med 183 933 Kr. 86 Øre og Flæskehallen, der senere vil blive omtalt,
med 2 082 186 Kr. 76 Øre, og disse tre Anlæg er med Varebeholdninger,
Indtægtsrestancer og andre Aktiver bogført med 6 788 835 Kr. 70 Øre,
et Beløb, der tilstrækkeligt vidner om Anlægenes Størrelse.
Fra 1. Januar 1888 indførtes S l a g t e t v a n g i København, og
det var dermed uhjælpeligt forbi med Slagtning i Slagtergaardene.
Al Slagtning foregik herefter i de offentlige Slagtehuse, og da Han
delen med levende Kvæg foregik paa Kvægtorvet, blev Anlæget det
Centrum, hvorom Slagternes Liv udenfor Butikkerne kom til at dreje
sig. Handelen med slagtet Kød, derunder Torvet i Ny Stormgade og
Flæskehallen, skal vi senere omtale.
Med Hensyn til Udførelse af Slagtningen skal blot bemærkes, at
Magistraten 1. Marts 1901 bekendtgjorde, at det fremtidig ikke maatte
tillades en Lærling at slagte, førend han havde underkastet sig en
Prøve paa et af Kommunen dertil anskaffet Apparat, og i 1903 be
stemtes det ved et Tillæg til Reglementet for Benyttelsen af de offent
lige Slagtehuse, at Kalve, Faar og Lam forinden Slagtningen skulde
bedøves med en bestemt Slags mindre Kølle, der solgtes paa Kvæg
torvets Kontor. Bedøvning maatte ikke finde Sted, førend alle For
beredelser til Slagtningen var foretaget, og der maatte kun bedøves et
Dyr ad Gangen, af Lam dog to.
Bestræbelserne for at indføre h u m a n e S 1a g t e m e t o d e r
gaar tilbage til Firserne. I 1889 paatalte Foreningen til Dyrenes Be
skyttelse forskellige mindre tilfredsstillende Forhold i Slagtehusene,
og Laugets Bestyrelse, der i den Anledning paa et Laugsmøde fik Til
ladelse til at supplere sig selv, tog straks Sagen op for at søge For
holdene ændrede. I 1892 rettede Foreningen nogle Angreb paa Lauget,
der heraf foranledigedes til at henstille til Magistraten, at fremtidig
ingen Person, der ikke var fyldt 17 Aar, maatte slagte. I 1890 vedtog
Lauget, at det ikke vilde benytte den af Foreningen anbefalede Slagte-
maske, der maaske kunde egne sig ved Slagtning af Kalve og Lam,
men ikke til stort Kvæg. Lauget anbefalede derimod en anden Maske,
som Foreningen ikke bifaldt, og Lauget besluttede derfor at holde sig
helt udenfor Spørgsmaalet om Anvendelse af Maske eller ej, men
iøvrigt vidner Laugsprotokollen om, at Laugsmedlemmerne alle som
en kun ønskede saa human en Slagtning som muligt. I 1898 kom